Besøg Café Ordet på Hovedbiblioteket i Borgernes Hus | Odense Bibliotekerne

Besøg Café Ordet på Hovedbiblioteket i Borgernes Hus

Foto: Odense Bibliotekerne

Mandag d. 6. marts åbnede Café Ordet op på 2. sal, så nu kan du få stillet både den kulturelle og den lille sult, når du besøger Borgernes Hus


Nu har du mulighed for at forsøde dit besøg på biblioteket eller i Borgerservice med både kaffe og kringle. For nu serveres der nemlig både kaffe, kringle samt mad og vin til trængende gæster og besøgende i Borgernes Hus. Alle hverdage fra kl. 10.00-14.00 har du altså nu mulighed for at besøge husets lille åndehul og få et fortjent hvil med lidt godt til ganen.

Café Ordet er indrettet med genbrugsmaterialer, vi serverer udelukkende i genbrugsservice, og personalet, der skænker dig din kaffe, er tilknyttet Odense Værkstederne. Udover at fungere som mødested for gæster i Borgernes Hus, arbejder Café Ordet også for at inkludere alle uanset handicap, og at realisere det potentiale, som alle mennesker har. Samtidig med vi passer på klodens ressourcer.

Det er derfor, vi serverer lette forfriskninger i bæredygtige omgivelser og med hjertet i centrum.

Vi glæder os til at se dig.

 

Læs mere om Café Ordet og se menukort samt priser



Af: chgem

Udgivet: Fredag 3. marts 2023 • Opdateret: Tirsdag 11. april 2023

Spar strøm og CO2

Når du bruger vores hjemmeside, kan du mindske strømforbrug og dermed CO2-udledning ved at gøre to ting:

  1. Vælg "Brug mørke farver": Nogle skærme bruger mindre strøm, når de viser mørk baggrund.
  2. "Skjul medier" (billeder og video): Hvis du undlader at indlæse billeder og videoer, sparer du strøm, da mere datatrafik er lig med mere strøm.

Du kan altid ændre indstillingerne igen 😉

Se mere om bibliotekets arbejde med FN's 17 verdensmål

Brug mørke farver
Skjul medier