EU-kommissionen foreslår europæisk pantsystem | Odense Bibliotekerne

EU-kommssionen har fremlagt et forslag til et nyt direktiv om emballage og emballageaffald. Der er flere formål med direktivet:

- opdatering af eksisterende lovgivning på området.

- reducering af emballage, overemballering og emballageaffald

- styrkelse den cirkulære økonomi, dvs. genanvendelse af materialer og den økonomiske udviklings afkobling fra brug af naturressourcer

- sikring af emballageharmonisering i EU og dermed det indre marked

I forslaget står der, at al emballage skal kunne genbruges. Heri ligger også at emballage pr. 1/1-2030 skal være designet til at kunne genanvendes og at emballage pr. 1/1-2035 skal genanvendes i større målestok. Medlemslandene skal indføre systemer til at indsamle emballage og i denne sammenhæng ønsker kommissionen at indføre et pantsystem, som skal gælde alle medlemslande. Pantsystemet skal omfatte engangsplastflasker og engangsbeholdere af metal begge dele med en kapacitet på op til 3 liter. Vin, aromatiserede vinprodukter (vin blandet med aromaer), spiritus, mælk og mejeriprodukter skal være undtaget, ifølge kommissionen. Sammen med pantsystemet foreslår EU-Kommissionen også en fælles mærkningsordning for emballage, som er påført pant. Forslaget er i øjeblikket i høring, så borgere og interesseorganisationer kan komme med deres input til forslag. Det kan ske ved at gå ind på siden "Deltag i debatten" og finde lovforslagets side der. Høringen er åben indtil d. 24. april.

Apropos høring, så har Bryggeriforeningen skrevet om lovforslaget på Altinget.dk. De er bekymrede for at kommissionens forslag udhuler det danske pant- og retursystem og ønsker at der er mulighed for at dispensere branchen i Danmark, som allerede genbruger over 90% af emballagen. Bryggeriforeningen ønsker også at kunne beholde pantmærkningen, som vi kender den i dag og ikke erstatte den med en fælles EU-mærkning. Nick Hækkerup, som er direktør for Bryggeriforeningen, skriver at de nordiske bryggeri- og tapperiforeninger har skrevet til de respektive miljøministre med en opfodring til at forbedre forslaget fra EU-kommissionen.

Det har de (ministrene) mulighed for, når forslaget skal behandles i ministerrådet. Her mødes ministrene, som har miljø som deres resortområde for at diskutere forslaget. De skal blive internt i ministerrådet og efterfølgende med EU-parlamentet. Sidstnævnte sker gennem trilogforhandlinger, hvor ministerrådet, EU-parlamentet og EU-kommissionen forhandler sammen om ændringer til et lovforslag. Kan de blive enige skal lovforslaget vedtages både i EU-Parlamentet og i ministerrådet for at blive til et direktiv.