EU-Kommissionen opretter netværk for EU-formidlere
Europa-Kommissionens repræsentation i Danmark inviterer EU-formidlere til at blive en del af Team Europe Direct.
Idéen med Team Europe Direct er at samle EU-formidlere i et netværk, som skal stimulere danskernes viden om EU og lyst til at deltage i EU's demokatiske liv. Derfor søger EU-kommissionens danske repræsentation op til 10 deltagere, som er udafhængige og "brænder efter at give deres publikum velunderbyggede, objektive og ikkefordrejede oplysninger om Den Europæiske Union..." Medlemmer af netværket skal have kendskab til EU-emner, formidling og tilgange til deltagelsesdemokrati.
Team Europe Direct-medlemmer deltager i debatter, konferencer, events, paneler, wokshops, medier etc. enten på anmodning fra kommissionen eller på eget initativ og opfordres også til at være aktiv på sociale medier. Det sker hele tiden med det formål at formidle kommissionens budskaber og sætte gang i debatten. Team Europe Direct skal arbejde tæt sammen med repræsentationen, men er som sagt uafhængige af EU-Kommissionen og udtaler sig derfor ikke på vegne af kommissionen.
Baggrunden for initiativet er, at Europa-Kommissionen ønsker bedre og mere oplysning og samspil i forhold til borgerne om emner der vedrører Den Europæiske Union og EU-politik.
Mere information kan findes på repræsentationens hjemmeside, hvor ansøgningsblanketten også findes.
Udgivet: Søndag 30. juli 2023 • Opdateret: Torsdag 17. august 2023