Naturgenopretning skal stoppe tabet af biodiversitet | Odense Bibliotekerne

Ådale bliver vådere og vådere. I skovene står flere gamle og døde træer. På enge, overdrev, heder og moser sættes vilde heste og kvæg, elge og bisoner ud. Landskaberne omkring os, er under forandring. Det internationale samfund har udråbt 2020’erne til årti for genopretning af økosystemerne på alle kontinenter, for at stoppe tabet af biodiversitet. Et arbejde EU har udstukket retningen for med bindende mål for naturgenopretning i alle EU-lande.

Ny national naturgenopretningsplan afsætter plads til ny natur

Med EU’s nye naturgenopretningsforordning skal der findes plads til ”ny” natur på en femtedel af landarealet og havområderne i Danmark inden 2030. Derfor skal Miljøministeriet i gang med at udarbejde en national plan for naturgenopretning, som udmønter EU’s netop vedtagne naturgenopretningsforordning. Planen skal blandt andet angive det samlede areal, der skal genoprettes, og udpege de områder i Danmark, der er bedst egnede til at øge kvaliteten og kvantiteten af naturtyper og levesteder for arter, gennem naturgenopretning. Planen skal også fastlægge de indsatser, der er nødvendige for at opfylde EU’s mål for naturgenopretning samt en tidsplan for, hvornår indsatserne påtænkes gennemført.

Stenrev og stoppede grøfter

Naturgenopretning handler om at genskabe og forbedre levesteder for de arter, der lever i naturen og landskaberne omkring os, og om at reetablere naturlige processer i økosystemerne, så de bliver modstandsdygtige. Konkret handler det om at genskabe stenrev og plante ålegræs i havområderne for at sikre skjul og føde til fisk og andre havlevende organismer. Grøfter skal stoppes til så den naturlige vandstand genopstår i skove, moser og på enge. Eksotiske træarter skal fjernes i biologisk værdifulde skove, vandløb skal genslynges og spærringer fjernes. Der skal give plads til forskellige arter af store græssende dyr, der kan bidrage til spredning af blomstrende urter på overdrev og holde skovlysninger åbne, så varmekrævende insekter får lys og læ.

Natura 2000-planer er en vigtig brik

På Fyn er der 24 Natura 2000-områder, som dækker land og hav. De tæller så forskellige steder som Odense Å med opland, Odense Fjord, Fynshoved, Æbelø og havet syd for, Røjle Klint, Urup Dam, Storelung, Arreskov Sø, Rødme Svinehaver, Svanninge Bakker, Bøjden Nor, Lillebælt med flere.

I Svanninge Bakker har Naturstyrelsen, som primær ejer, i en årrække arbejdet med at fælde nåletræsplantagerne, for at give plads til de urte- og insektrige overdrev, der er en af de mest truede naturtyper i Danmark. Indsatsen følges op med græsning. I løvskovspartierne med bøg, eg, ask og el skal arts- og aldersvariationen genoprettes.

Kigger vi mod nord til Æbelø, Gyldensten Strand, Jersore, Næråbugten og Flyvesandet, som tilsammen danner et stort og meget varieret naturområde, er naturgenopretning mere kompleks. En stor lavvandet lagune er genoprettet på tidligere inddæmmet landbrugsjord for at forbedre forholdene for en række fuglearter. På de vidtstrakte strandengsarealer fjernes den invasive art rynket rose som led i naturgenopretningen. Den slags vil vi se meget mere af i fremtiden.

Naturgenopretning er en fælles sag

Naturstyrelsen, landets kommuner og private fonde er blandt de aktører, der arbejder aktivt med naturgenopretning i dag. Både på arealer, der er omfattet af EU’s Natura 2000 netværk, og på områder som er af national, regional eller lokal betydning og som samtidig bidrager til fx klimatilpasning, kulstof- og kvælstofreduktion. Det nye er, at biodiversitet fremadrettet bliver et hovedfokus for naturgenopretning og at tempoet skal skrues op. For at nå de nye europæiske naturmål, er det essentielt, at alle parter arbejder sammen og at lovgivning og finansiering følger med, så naturgenopretningsprojekternes gennemførelse lettes.

/ Ann Berit Frostholm, Nature Works