Nye EU-regler skal forhindre greenwashing
Ministerrådet og EU-parlamentet er blevet enige om nye regler, som skal forhindre greenwashing og forbedre forbrugeroplysningen om tidlige forældelse af varer.
Som forbruger kan det være svart at træffe de miljørigtige valg, når man køber produkter. Nye regler fra EU skal være med til at gøre det lettere for forbrugerne bl.a. ved at forbyde visse markedsføringstricks og forretningsmodeller, f.eks. planlagt forældelse og indføre mærking, som sætter fokus på garantiperioden og eventuelt gratis forlængelse af samme. Det skal gerne betyde mindre vildledning af forbrugerne og give dem bedre produktinformation. Hvad betyder de nye regler? Europa-Parlamentets og Rådets forhandlere blev enige om at forbyde følgende:
- brugen af generiske miljøpåstande, f.eks. "miljørigtige", "naturlige", "bionedbrydelige", "klimaneutrale" eller "øko" (eco) uden bevis for de grønne egenskaber, som knytter sig til begreberne
- kommerciel kommunikation om en vare med en funktion, der begrænser dens holdbarhed, hvis der foreligger oplysninger om funktionen og dens indvirkning på holdbarheden
- reklamer, som angiver at et produkt har neutral, reduceret eller positiv indvirkning på miljøet baseret på emissionsudligningsordninger
- bæredygtighedsmærker, der ikke er baseret på godkendte certificeringsordninger eller er udarbejdet af offentlige myndigheder
- holdbarhedsangivelser med hensyn til brugstid eller -intensitet under normale forhold, hvis dette ikke er bevist
- at tilskynde forbrugeren til at erstatte forbrugsvarer, f.eks. printer blækpatroner, tidligere end strengt nødvendigt
- at præsentere softwareopdateringer som nødvendige selv om de kun forbedrer funktioner
- at præsentere varer som mulige at reparere selvom de ikke er det.
Det lykkedes MEP'erne at gøre information om garanti mere synligt, hvilket de følte var vigtigt fordi mange forbrugere ikke er klar over, at alle varer kommer med mindst 2 års garanti i EU. Kommissionen fik også til opgave at udarbejde et nyt mærke til producenter, som vil fremhæve kvaliteten på deres produkt ved frivilligt at forlænge garantiperioden gratis.
For at blive gennemført som lov skal den foreløbige aftale nu have en endeligt godkendelse fra både Parlamentet og Rådet. Europa-Parlamentets medlemmers afstemning forventes at finde sted i november. Når direktivet træder i kraft, vil medlemsstaterne have 24 måneder til at indarbejde de nye regler i deres lovgivning.
Udgivet: Søndag 10. september 2023 • Opdateret: Mandag 2. oktober 2023