SVM-regeringen anlægger annullationssøgsmål vedrørende mindstelønsdirektivet | Odense Bibliotekerne

Det er ikke nogen hemmelighed, at både regeringen og arbejdsmarkedets parter har været imod mindstelønsdirektivet siden kommissionen annoncerede idéen. Danmark stemte sammen med Sverige imod da direktivet blev behandlet i Rådet, og nu har regeringen altså valgt at prøve sagen ved EU-domstolen.

Det er en såkaldt annulationssøgsag, som regeringen har valgt at anlægge mod EU-kommissionen og Rådet for den Europæiske Union. Formålet med søgsmålet er at få annulleret hele direktivet eller dele af den. Regeringen mener, at direktivet er i strid med traktaten, da EU i forbindelse med direktivet går ind og piller ved lønforhold, organisationsret, strejkeret og lockout. Dorte Sindbjerg Marthinsen, som er professor ved Københavns Universitet siger til Børsen, at det er et spørgsmål om hvordan man læser grænserne i Lissabon-traktaten og i den forbindelse kan søgsmålet være med til at give nogle pricipielle afklaringer, som kan få betydning for den fremtidige fortolkning af direktivet.

Beskæftigelsesministeriet vurderer selv, at direktivet i sin nuværende form kun vil påvirke Danmark i begrænset udstrækning. Det er tilfældet fordi direktivet slår fast, at medlemslandene ikke forpligtes til at indføre en lovbestemt mindsteløn. I stedet lægger direktivet op til at lande, som har en lovbestemt mindsteløn skal indføre procedurer, som fremmer mindstelønnens tilstrækkelighed, og alle lande skal sørge for, at bestemmelser om mindsteløn kan håndhæves. Lønninger, som er fastsat gennem overenskomster, automatisk anses for at være tilstrækkelige. Endelig indeholder direktiver krav med hensyn til at fremme overenskomstforhandlinger og sikre mod organisationsfjendtlig adfærd. Beskæftigelsesministeriet vurderer at Danmark er i overensstemmelse med disse krav og det er derfor ministeriet vurderer, at direktivet kun vil have begrænset betydning i Danmark.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen skriver også i pressemeddelelsen, at direktivet ikke får stor betydning, men at det er en principiel sag. "Vi insisterer på, at løndannelsen skal ske i Danmark og ikke i EU.", udtaler ministeren.

Det vurderes, at det kan tage op til to år, før der kommer en afgørelse på sagen. I mellemtiden er Danmark nødt til at implementere direktivet.