Jim Lyngvild - den vilde multikunstner | Odense Bibliotekerne

Jim Lyngvild - den vilde multikunstner

Foto: Jim Lyngvild

Jim Lyngvild har en utrolig stor viden om vikinger, mode, smykker og meget mere. Han er en produktiv forfatter med bøger både til voksne og til børn – og du kan møde ham til Det Store Bogshow d. 20. april.


Jim-Martin Alexandar Konstantin Falke-Skjold Wegener Lyngvild er født i 1978 i Holbæk. Alment er han bedre kendt blot som Jim Lyngvild og han er en mand med utrolig mange bolde i luften.

 

Han er uddannet designer fra Fashion Design Akademiet i København, men han har en utrolig bred viden indenfor andre felter, da han også tidligere har påbegyndt uddannelsen for både skuespil, urmager og fotograf.

 

Ikke nok med at han også er forfatter, så bruger han også sin tid på sit kosmetikfirma og tøjdesign. Sin store viden om fashion, bruger han også som modekommentator ved Ekstra Bladet.

 

Jim Lyngvild kan prale af et bredt forfatterskab, både indenfor fiktionen såvel som faglitteraturen. Med mere end 25 bøger under bæltet, kan han siges at være en alsidig forfatter, der både skriver fantasy til de yngste og kogebøger til de voksne.

 

Hvad enten der er tale om mode og prinsesser eller enhjørninger og opskrifter, er vikingerne og vores historie dog et gennemgående tema for ham. Selv kan han spore sin familie mere end 2000 år tilbage til vikingerne, og de er derfor ofte en vigtig del af hans design og historiefortælling.

 

Du kan opleve Jim Lyngvild til Det Store Bogshow d. 20. april, og du kan læse meget mere om det her

Af Jim Lyngvild (2021)
Billedværk med skatte fra Kongernes Samling på Rosenborg Slot, beskrevet og fotograferet på ny. Til royalister og historisk interesserede
83 portrætter af vikingeherskere fra Danmark, Norge, Sverige, Gardariget og England med fokus på at genskabe klædedragter ud fra research af skriftlige kilder og arkæologiske fund
Af Jim Lyngvild (2023)
Tag med Jim Lyngvild på en visuel rejse til Asgård, Midgård og Udgård og se, hvordan Odin, Thor, Freja og de mange andre guder så ud og gik klædt. For voksne læsere med interesse i de nordiske guder, men mange børn vil også lade sig fascinere af de smukke billeder
Af Jim Lyngvild (2019)
Fotobog, der præsenterer samtlige regenter i den danske kongerække, og giver et bud på hvordan de så ud samt hvilket tøj de gik i. Hvert foto er ledsaget af en historisk tekst samt oversigt over regentens levetid og familie
Af Jim Lyngvild (2018)
Designeren, kunstneren, forfatteren og reality-stjernen Jim Lyngvild (f. 1978) tegner et portræt af sig selv og sine kreative processer gennem fotografier og A-Z-opslag om aspekter af hans person og tilværelse
Af Jim Lyngvild (2016)
Designer, forfatter, debattør, provokatør Jim Lyngvild (f. 1978) fortæller om sin opvækst med en alkoholisk, ikke tilstedeværende far og en kærlig, nærværende mor. Om at være en møgunge og lære at drage fordele af det i stedet for at lade sig hæmme af det, og om at lære sig selv at kende
Af Jim Lyngvild (2015)
Der fokuseres på vikingerne som æsteter og som mennesker med hang til pynt og skønhed; specielt i forhold til deres klædedragter
Af Jim Lyngvild (2015)
Af Jim Lyngvild (2013)
Inspiration til vikingemad, fra optænding af bål til mjødbrygning. Med ca. 75 opskrifter på kødretter, desserter, brød, grød, hjemmelavede oste og drikke, der kan tilberedes over bål, på komfuret eller på grillen
Af Jim Lyngvild (2013)
Om vikingetiden og vikingernes verden, om deres guder, deres udrustning og deres erobringer mm.
Af Jim Lyngvild (2013)
Historisk rids over modens verdenshistorie, fra det gamle Egypten og det hedenske Norden over barokken og victoriatiden til New Look og nutidens idoler. Med fold-ud-sider
Af Jim Lyngvild (2011)
En gennemgang af de magiske væsner, der befolker landet Anglesey, hvor forfatterens bøger "Kongen", "Epos og enhjørningen" og "Alfemod og ulveblod" udspilles
Af Jim Lyngvild (2010)
Om brille- og solbrillemodens historie samt gode råd til valg af stil, farve m.m. inden for briller og gode tåd til pleje og sminke af ansigt og øjne
Af Jim Lyngvild (2010)
Nina tager fra Jylland, hvor hun har passet sin invalide mor, til København og får tilfældigvis job på et højtprofileret modeblad. Snart er hun viklet ind i et betændt miljø, hvor champagne, sylespidse bemærkninger og stoffer flyder i lange baner


Af: kniel

Udgivet: Tirsdag 4. april 2023 • Opdateret: Tirsdag 4. april 2023

Spar strøm og CO2

Når du bruger vores hjemmeside, kan du mindske strømforbrug og dermed CO2-udledning ved at gøre to ting:

  1. Vælg "Brug mørke farver": Nogle skærme bruger mindre strøm, når de viser mørk baggrund.
  2. "Skjul medier" (billeder og video): Hvis du undlader at indlæse billeder og videoer, sparer du strøm, da mere datatrafik er lig med mere strøm.

Du kan altid ændre indstillingerne igen 😉

Se mere om bibliotekets arbejde med FN's 17 verdensmål

Brug mørke farver
Skjul medier