Ugens Dirigent: Uge 20: Sakari Oramo | Odense Bibliotekerne

Vi rejser en tur til vores østligste broderland, Finland, og møder her den overmåde sympatiske Sakari Markus Oramo, født i Helsinki den 26. oktober 1965. Det lå egentlig i kortene, at han skulle være violinist – han uddannede sig i violin på konservatoriet og fik i den unge alder af et-par-og-tyve stillingen som koncertmester for Den Finske Radios Symfoniorkester (Radion Sinfoniaorkesterin, kalder de sig selv). Som 24-årig fik han imidlertid den idé at supplere karrieren som violinist ved også at uddanne sig til dirigent på Sibelius Akademiet under den i Finland verdensberømte dirigentmentor Jorma Panula – bare som en slags hobby eller sidegesjæft. Men dette initiativ skulle vise sig at føre store forandringer i Oramos liv med sig. I 1993 måtte han med et øjebliks varsel træde til som vikar for en syg dirigent for netop det orkester, hvor han var vant til at sidde i koncertmesterstolen. Den Finske Radios Symfoniorkester har en lang tradition for at uddanne sine egne dirigenter, og de fleste af orkestrets chefdirigenter kommer faktisk fra en position som medlemmer af orkestret. Så det var ikke nogen stor overraskelse, at Oramo i kølvandet på en succesfulde vikartjans fik tilbudt en stilling som assisterende dirigent. Det blev bare et relativt endegyldigt farvel til den violinistkarriere, han havde troet skulle være ’hovedsporet’.

Efter et par ’generalprøver’ i front for orkestret blev Oramo i 1996 udnævnt til chefdirigent for Birminghams Symfoniorkester – som igen lyder som et lidt undseligt, britisk landsdelsorkester, men reelt er en ganske big deal både i hjemlandet og internationalt. To år senere fulgte en forfremmelse til musikchef og kunstnerisk rådgiver, hvor Oramo tog over for Sir Simon Rattle (mere om ham senere på året). Ikke overraskende gav Oramos ansættelse anledning til, at Birmingham blev solidt eksponeret for finsk musik – bl.a. har de sammen indspillet alle Sibelius’ symfonier – men også ny kompositionsmusik af moderne, finske komponister som Magnus Lindberg og Esa-Pekka Salonen (ham vender vi også tilbage til senere på året) kom på programmet, f.eks. ved festivalen for moderne musik, Floof!, som Oramo selv var initiativtager til og fungerede som soloviolinist ved. Med Birmingham-symfonikerne indspillede Oramo også alle Rachmaninovs fire klaverkoncerter mm. med den russiske pianist Nikolaj Luganskij ved tangenterne. Og efter et årti i Birmingham havde Oramo gjort orkestret til sit eget, debuteret med både Wiener- og Berliner-Filharmonikerne og Chicago- og Boston-Symfonikerne, og sideløbende etableret sig selv om en af verdens mest efterspurgte dirigenter. Samtidig fungerede han fortsat i årene fra 2003-12 som chefdirigent for Den Finske Radios Symfoniorkester – og vil man høre nyere finsk musik, af de ovennævnte komponister, men også f.eks. Kaija Saariaho, Joonas Kokkonen og Kimmo Hakola, er det selvfølgelig oplagt at starte her.

Oramo kan imidlertid andet end at stå i spidsen for indspilninger af sine landsmænds musik. I 2007 fyldte Edward Elgar (én af undertegnedes store helteskikkelser) 150 år, en begivenhed man selvfølgelig fejrede en vis legemsdel ud af bukserne på i det pomp and circumstance-elskende Storbritannien. Elgar selv havde haft masser af engagementer i og omkring Birmingham, og det var naturligt, at Birminghams Symfoniorkester med chefdirigent gik forrest i festligholdelsen af én af de få klassiske komponister, som England faktisk er kendt for. Foreningen The Elgar Society tildelte Oramo en medalje for hans medvirken til at udbrede kendskabet til Elgars musik – og glæden ved Elgar holdt ved, også efter at Oramo havde forladt Birmingham. Dette skete året efter, i 2008, hvor han takkede ja til stillingen som chefdirigent og kunstnerisk rådgiver for Stockholms Filharmoniske Orkester (Kungliga Filharmonikerna, säger svenskarna själva) – efter at have modtaget en Order of the British Empire for sit bidrag til musiklivet i Birmingham.

Samarbejdet mellem broderfolkssymfonikerne på den anden side af sundet og deres finske chefdirigent skulle blive langvarigt, produktivt og kunstnerisk inderligt udbytterigt. Med Stockholm-filharmonikerne har Oramo indspillet Schumanns fire symfonier, Elgars to symfonier mm., musik af den svenske komponist Anders Hillborg og i årene fra 2013-15 vores egen Carl Nielsens seks symfonier. Albummet med Nielsens 1. og 3. symfoni vandt BBC Music Magazines pris for bedste orkestermusikindspilning i 2016. Og der tegner sig altså stille og roligt et billede af en dirigent, der er ganske solidt funderet i den skandinaviske musik og tradition, uden at han dermed skyr væk fra det internationale standardrepertoire. Kontrakten med Stockholms Filharmoniske Orkester blev fornyet gentagne gange, og Oramo takkede først af i 2021.

På dette tidspunkt var han allerede langt inde i det engagement, som har kørt sideløbende med hans arbejde i Sverige, og som han stadig opretholder: Jobbet som chefdirigent for BBC's Symfoniorkester (BBC Symphony Orchestra (BBCSO)). Oramo havde gæstedirigeret orkestret (hans første London-baserede orkester) i efteråret 2011, og på basis af denne koncert må man sige, at BBC smed ham ud på det dybe vand med det samme: Hans debut som nytiltrådt chefdirigent var at åbne Promenadekoncerterne i 2013. Her dirigerede han det berømte Hav-mellemspil fra Benjamin Brittens opera Peter Grimes og Vaughan-Williams’ gigantiske første symfoni, ”A sea symphony”, med stoisk, bombastisk autoritet. Og også kontraktfornyelserne med BBCSO har stået i kø – indtil videre vil samarbejdet vare ved indtil udgangen af 2025-26-sæsonen.

Ved siden af sit aktive virke som dirigent fungerer Oramo som professor i orkestrering og direktion ved sit gamle uddannelsessted, Sibelius Akademiet. Privat er han gift med sopranen Anu Komsi, med hvem han har sønnerne Taavi og Leevi. Førstnævnte er født i 1990 og spås en potentiel fremtid som Finlands næste store dirigent – ud over den karriere som barytonsanger, klarinettist og elektronisk musiker, som allerede kører på skinner. Der er altså grund til både at skue tilbage og fremad i det Oramo’ske musikerdynasti – lur mig, om ikke man f.eks. kan glæde sig, til Sakari Oramo dirigerer Sibelius, Kaija Saariaho og Dvořáks 8. symfoni i spidsen for DR Symfoniorkestret i DR Koncerthuset i maj 2024.