Vil du være med til at nedbryde tabuer?
Til efteråret sætter Hovedbiblioteket og Vollsmose bibliotek fokus på alt det, der er svært at tale om - og taler om det. Har du lyst til at bidrage med dine egne oplevelser, deltage i dialoger eller bare blive klogere på emnet, så kom og vær med når vi folder livets skjulte sider mere ud.
I ugerne 43-48 danner Hovedbiblioteket ramme om tabuer og deres afstigmatisering. Fordi tabuer kun forsvinder når vi er åbne om dem, kan du i perioden bidrage med dine egne oplevelser og blive klogere på andres. I biblioteksrummet kan du gøre dine egne tabuer synlige for andre, og måske har du også lyst til at deltage i vores temadag den 14. nov., hvor vi gennem dialoger samt oplæg fra fagpersoner og kunstnere arbejder med tabuets natur og nedbrydningen af dem.
På Vollsmose Bibliotek den 7. nov. fokuseres der på psykisk sygdom og sårbarhed. Her kan du bl.a. møde folk fra rådgivningstilbuddet Headspace samt forfatter Sebastian Nathan. Aftenen rundes af med fællesspisning.
Udgivet: Fredag 27. september 2024 • Opdateret: Fredag 27. september 2024