eReolen Go (for børn)
Bibliotekernes e-bøger og netlydbøger for børn.
Hent billede
NYT NYT NYT
Fra 2. januar 2024 har biblioteket skruet lidt ned på det digitale tilbud på bl.a. eReolen og eReolen Go! i ODense Kommune. Det betyder, at du nu kan låne 2 ebøger og 2 lydbøger om måneden. Vær opmærksom på, at biblioteket også har fået et loft for, hvor mange e- og lydbøger bibliotekets brugere samlet set kan låne digitalt på eReolen og eReolen GO! hver måned. Herudover er der også sket ændringer for Filmstriben.
Læs mere om ændringerne
Gå til eReolen Go
eReolen Go er en "søster" side under eReolens brand, der indeholder alle børnematerialer fra eReolen. Her formidles der særligt til børn og unge i alderen 7-14 år.
Formålet med eReolen Go er at styrke børns læselyst og læsefærdigheder via en lettere adgang til digitale frilæsningsbøger på mobile platforme og gennem formidling, der er rettet til børn og unge.
Praktisk om at bruge eReolen Go
- For at du kan låne bøger fra eReolen Go, skal du være bosat i Odense Kommune og oprettet som låner på Odense Biblioteker og Borgerservice.
- Du kan låne 2 e-bøger og 2 netlydbøger om måneden ialt på eReolen.dk og eReolen Go. Du kan dermed ikke låne 2 e-bøger det ene sted og 2 e-bøger det andet sted.
- Du kan låne en bog i 30 dage. Bøgerne skal ikke afleveres. De forsvinder automatisk fra ”min side”, når de 30 dage er gået.
- Bøgerne er kopibeskyttede, og man kan ikke kopiere eller printe fra bogen.
- En læseprøve er tilgængelig (3 % af bogen), så du undgår at bruge et lån på den forkerte bog.
Sådan gør du
Gå ind på www.eReolenGo.dk eller hent eReolen Go’s app i App Store eller Google Play.
- Log ind med dit lånernummer og pinkode til biblioteket.
- Find en god e-bog eller lydbog.
- Tryk på ”Lån” og begynd at læse eller lytte.