Foredrag | Odense Bibliotekerne

  • Moanna og Den Lille Mark

    Mød Moanna, der har startet et bylandbrug i Holluf Pile.
    man. 04. nov. 2024 kl. 16:30
    For voksne
    Gratis m. tilmelding
    390376
    Nid: 14444

    Moanna Quynh har startet Den Lille Mark – et lille regeneretivt bylandbrug i Holluf Pile med fokus på grønne fællesskaber. Hør Moanna fortælle om den første sæson, hvordan det har været at starte et lille landbrug op i Holluf Pile, og hvad planerne er for fremtiden. 

    Moanna er uddannet på Den Regenerative Jordbrugsskole og samarbejder om Den Lille Mark med Foreningen Andelsgaarde.

  • Natten åbner sig som en port

    Kom og hør forfatter Anne Lise Marstrand-Jørgensen fortælle om sin roman "Natten åbner sig som en port".
    tir. 05. nov. 2024 kl. 19:00
    Tornbjerg Kirke
    For voksne
    50 kr.
    390378
    Nid: 14445
    Nysgerrig Fyn

    Natten åbner sig som en port er Det Nye Testamente gendigtet som roman af Anne Lise Marstrand-Jørgensen. Historien begynder med to fødsler omgærdet af mystik og slutter med en brændende vision for menneskelivet. Vi går blandt de mænd og kvinder, der lyttede til Jesus, en fattig tømrer fra en ubetydelig provins, og vi oplever begivenhederne sammen med dem – de hengivne, de nysgerrige, de søgende, de skeptiske og de vrede. Det er frugtbarhedens tid, natten åbner sig som en port.

    Bemærk: Rabat på billetprisen ved medlemskab af Nysgerrig Fyn.

  • Vilde konspirationsteorier

    Steen Svanholm og Claus Larsen gæster Tarup Bibliotek med et foredrag om danske og udenlandske konspirationsteoretikere
    ons. 06. nov. 2024 kl. 19:00
    For voksne
    60 kr.
    390604
    Nid: 14465
    Nysgerrig Fyn

    Det bliver både dramatisk, lærerigt og underholdende, når Steen Svanholm og Claus Larsen gæster Tarup Bibliotek med et foredrag om danske og udenlandske konspirationsteoretikere, deres adfærd og konsekvenserne af dem.

    Konspirationsteoretikere er ofte så ekstreme, at de fremstår grinagtige, men de repræsenterer også en farlig tendens, som undergraver og truer vores frie, demokratiske samfund.

     

    Tid og sted

    Onsdag d. 6. november kl. 19.00-21.00 på Tarup Bibliotek

    Tilmelding nødvendig.

    Billetpris: 60 kr. / Nysgerrig Fyn 40 kr.

  • Det blinde øje

    Foredrag med Mathilde Walter Clark om bogen "Det blinde øje". Bogen giver et nyt perspektiv på et stykke Danmarkshistorie, og på...
    ons. 13. nov. 2024 kl. 19:00
    For voksne
    100 kr.
    389606
    Nid: 14386

    I efteråret 2020 sad Mathilde Walter Clark isoleret i sit hjem og så de nationale minkaflivninger på tv, men billederne stemte ikke overens med den historie der blev fortalt.

    Som var det en kriminalgåde følger Mathilde Walter Clark et andet spor end medierne. Sporet fører ud i verden—til gaskamrene i USA, til korruptionsbekæmpelse i Kina, og til opdagelsen af hvordan man hjemme i Danmark slanker en mink.

    Undervejs bliver mediedækningen og de historier vi bliver præsenteret for taget grundigt ved vingebenet.


    Oplev et levende og spændende foredrag med udgangspunkt i bogen, Det blinde øje, hvor vi får helt nyt perspektiv—ikke bare på et stykke Danmarkshistorie vi troede vi kendte, men på os selv.

     

    Tid og sted

    Onsdag den 13. november 2024 kl. 19.00 - 21.00

    På Dalum Bibliotek.

  • Nordisk mytologi - kosmos med huller i

    Hvor går grænserne i den nordiske mytologi? Hvem er guder og hvem er ikke? Og hvad ved vi egentlig om den forestillingsverden, der fandtes...
    tor. 14. nov. 2024 kl. 10:00
    Dalum Kirkes Anneks
    For voksne
    30 kr. betales i døren. Tilmelding nødvendig via dalumkirke.dk
    Nid: 14528

    Denne dag bliver der rokket ved det, vi tror, vi ved om Odin, Thor og alle de andre. For når man går til kilderne og ser, hvad der rent faktisk bliver sagt om de gamle hedenske guder, kan man godt blive overrasket.

    Karen Bek-Thomsen arbejder med den nordiske mytologi og gudeverden på Aarhus Universitet. Hun udgav i 2021 på Forlaget Turbine bogen ”Guder og Gudinder i Nordisk Mytologi”, en fornem formidling af den nordiske gudeverden ud fra den seneste viden fra litteratur og arkæologi.

     

    Tid og sted

    Torsdag d. 14. november kl. 10.00-12.00 i Dalum Kirkes Anneks

    Billetpris: 30 kr. betales i døren. Tilmelding nødvendig via dalumkirke.dk

     

    Arrangeret i samarbejde med Dalum Kirke

  • Det Hemmelige Selskab 3: Hvis du kunne spørge Grundtvig om lige hvad du har lyst til, hvad skulle spørgsmålet så være?

    Livestreaming: Oplægsholder ved Kåre Vedding Poulsen, redaktør i DR KBU og journalist.
    tor. 14. nov. 2024 kl. 16:20
    For voksne
    Gratis m. tilmelding
    393177
    Nid: 14459

    Vær med når selskaberne dykker ned i Kunstig Intelligens og bliv klogere på hvordan DR bruger AI til deres historiske programflade. Hvilke fordele og ulemper er der ved at gøre brug af Kunstig Intelligens i medieverdenen, og kan vi rekonstruere historien? Bør vi?

    Et spændende tema om en teknologi der vil præge os alle.

    Gratis ved tilmelding

    Det Hemmelige Selskab er et læsefællesskab, du mødes med lokalt på dit bibliotek til samtaler om det, der ændrede historien. Du bliver medlem ved at deltage i ét eller flere af selskabets arrangementer. 

     Det Hemmelige Selskab mødes tre gange i efteråret 2024 med livestreaming fra forskere og historikere, som optakt til Historie Festivalen i uge 47 2024.

    Du tilmelder dig pr. gang. Biblioteksformidleren samler og formidler litteratur, billeder og anbefalinger, som møderne tager udgangspunkt i. Så det kræver ingen forberedelse.  

  • Live i stuen: Spis din historie

    Spis din historie ved seniorforsker Caroline Nyvang og arkivar Anna Katrine Werge Bønnelycke
    ons. 20. nov. 2024 kl. 15:30
    For alle
    Gratis m. tilmelding
    Nid: 14464

    Spis din historie del 1: Historien om dansk mad

    Hvad er ægte dansk mad? 

    Det spørgsmål har vakt heftig debat i mere end 150 år. Foredraget giver indblik i, hvordan vi gennem tiden har diskuteret og defineret dansk madkultur, og hvordan forskellige forestillinger har påvirket vores forhold til den mad, vi spiser.   

    Caroline Nyvang er seniorforsker ved Det Kgl. Bibliotek. Hendes forskning fokuserer på oversete aspekter af dansk madhistorie. Det har hun senest skrevet om i bogen Stegt flæsk med persillesovs, der udkom ved Århus Universitetsforlag i 2022.

    Spis din historie del 2: Rettens rødder 

    De fleste har en holdning til, hvordan traditionelle retter skal smage, og hvornår de skal spises. Men hvor stammer retterne egentlig fra? Og har de altid smagt, som de gør i dag? Foredraget følger de tråde, der binder det kulinariske Europakort sammen og bevæger sig tilbage til rødderne af nogle af vores traditionsrige retter.

    Anna Katrine Werge Bønnelycke er arkivar ved Gentofte Lokalarkiv. Foruden lokalhistorie er hendes særlige interessefelt madhistorie, og hun har kokkereret sig igennem historien fra middelalderen og frem til i dag.

     

    Bestil billet(ter) (gratis)

  • Islands litterære mirakel

    Islands litterære mirakel - et inspirerende fordrag med Erik Skyum Nielsen, hvor han går tæt på islandsk litteraturs kolossale styrke op...
    tor. 21. nov. 2024 kl. 17:00
    For voksne
    50 kr.
    389789
    Nid: 14394
    Nysgerrig Fyn

    Erik Skyum Nielsen , mag.art i Nordisk litteratur og oversætter af bl.a. islandsk litteratur introducerer de bedste islandske forfattere før og nu. Islandsk litteratur har i de seneste årtier oplevet en sand opblomstring , det medfører, at islandsk litteratur oversættes til talrige sprog. Erik Skyum Nielsen giver et bud på, hvorfor islandsk litteratur oplever denne kolossale succes - hvad er det, der gør islandsk litteratur så særlig, og hvilken rolle spiller saga- og edda-traditionen?      

    Temaklub om islandsk litteratur

    Kunne du tænke dig at være med i en læsekreds med fokus på islandsk litteratur? Så læs mere her.              

  • Torsdagsmik i Historiens Hus

    Oplæg om ”Fynske grundtvigianere på Frederiksborg Slot: Berntsen, Birkedal, Kold, og Povlsen.” ved forskningschef Lone Kølle Martinsen på...
    tor. 28. nov. 2024 kl. 10:00
    For voksne
    60 kr.
    Nid: 14406

    Der vil være kaffe eller te og en croissant. 

     

    Billetpris: 60 kr. Køb billet via historienshus.dk

     

Spar strøm og CO2

Når du bruger vores hjemmeside, kan du mindske strømforbrug og dermed CO2-udledning ved at gøre to ting:

  1. Vælg "Brug mørke farver": Nogle skærme bruger mindre strøm, når de viser mørk baggrund.
  2. "Skjul medier" (billeder og video): Hvis du undlader at indlæse billeder og videoer, sparer du strøm, da mere datatrafik er lig med mere strøm.

Du kan altid ændre indstillingerne igen 😉

Se mere om bibliotekets arbejde med FN's 17 verdensmål

Brug mørke farver
Skjul medier