Odense Bibliotekerne

Lektørudtalelse

Forfatter : Lars Aagaard

Anvendelse/målgruppe/niveau

Lettilgængelig billedbog i et ukompliceret, trygt og artigt univers, hvor børn frivilligt tager sutsko på og tegner det, de har oplevet. Fra 2 år. Mange voksne vil gerne have "runde" billedbøger som denne, uden kant. Barndomssynet afviger en del fra nordisk og engelsk-amerikansk, som hidtil har domineret danske udgivelser

Beskrivelse

Noa må være verdens mest veltilpassede 3-årige, sød og interesseret, tager selv regntøj på og hjælper med at rive blade sammen, ja, han glæder sig over at de har paraplyen med i skoven, og vel hjemme tager han frivilligt sutsko på. Tegnestilen kendes fra tidligere udgivelser og mange lignende af mellemeuropæisk oprindelse. I så kort en tekst generer det mig, at ordet "snegl" er stavet forkert

Sammenligning

Liesbet Slegers kendes fra over tyve billedbøger af samme slags på dansk, heraf seks om Noa

Samlet konklusion

For målgruppen er det ikke noget problem, at Noa er en lille, velmotiveret voksen, men som oplæser keder det mig. Der er utvivlsomt lige så stort publikum til denne som til samme forfatters øvrige billedbøger

Spar strøm og CO2

Når du bruger vores hjemmeside, kan du mindske strømforbrug og dermed CO2-udledning ved at gøre to ting:

  1. Vælg "Brug mørke farver": Nogle skærme bruger mindre strøm, når de viser mørk baggrund.
  2. "Skjul medier" (billeder og video): Hvis du undlader at indlæse billeder og videoer, sparer du strøm, da mere datatrafik er lig med mere strøm.

Du kan altid ændre indstillingerne igen 😉

Se mere om bibliotekets arbejde med FN's 17 verdensmål

Brug mørke farver
Skjul medier