Odense Bibliotekerne

Lektørudtalelse

Forfatter : Inger Søndergaard

Anvendelse/målgruppe/niveau

Samling af 15 nye sange og lege henvendt til forældre, bedsteforældre, pædagoger og andre voksne, der her får ny inspiration til motorisk og musisk udfordrende leg med børn 0-3 år

Beskrivelse

Forfatterne underviser og optræder sammen med begrebet Tumlebiller, der er en blanding af Mette Wegloops Tumlastik = babygymnastik og Karen Marie Billes rytmik for børn 0-3 år. Her går de sammen og beskriver deres sjove motoriske og udfordrende lege, der giver børn og voksne sved på panden. Et fyldigt indledende afsnit beskriver børns motoriske udvikling. Til hver af de 15 legesange er opslag med sangteksten, der er illustreret henvendt til børnene. Efter hver sangtekst følger tekstrige anvisninger til, hvordan sangene kan bruges til børn i forskellige aldre illustreret med få tekniske s/h stregtegninger. Bagest i bogen er noder med becifringer til sangene, som også er indspillet på den medfølgende cd. Sangene er nye og relaterer sig både til dagligdagens samvær med børnene og fantasien

Sammenligning

Wegloops egne bøger Leg med din baby, 2005 og Ej sikke leg, 2008, der også indeholder legesange for 0-3 år, er mere grundig i legeanvisningerne, men bruger de kendte børnesange. Tumlebiller og dansemus er knapt så instruktiv og lægger mere vægt på glæde ved bevægelse og musikkens betydning

Samlet konklusion

Et godt bud på en musikalsk legebog med udviklende og sjove ideer for de mindste. En lille perle for dem, der mangler ny musikalsk inspiration især for en aldersgruppe 0-2 år, som der ikke findes meget for

Spar strøm og CO2

Når du bruger vores hjemmeside, kan du mindske strømforbrug og dermed CO2-udledning ved at gøre to ting:

  1. Vælg "Brug mørke farver": Nogle skærme bruger mindre strøm, når de viser mørk baggrund.
  2. "Skjul medier" (billeder og video): Hvis du undlader at indlæse billeder og videoer, sparer du strøm, da mere datatrafik er lig med mere strøm.

Du kan altid ændre indstillingerne igen 😉

Se mere om bibliotekets arbejde med FN's 17 verdensmål

Brug mørke farver
Skjul medier