Odense Bibliotekerne

Lektørudtalelse

Forfatter : Else Lerche

Anvendelse/målgruppe/niveau

En meget fin og poetisk billedbog om et tvillingepar, hvor den ene er handicappet. Den er til de 4-7-årige og lægger fint op til en snak mellem barn og voksen

Beskrivelse

Inger Tobiasen har skrevet og illustreret, som hun også gjorde det i Vil du med i børnehave?, 2011. Hun er mest kendt som illustrator af bl.a. bøgerne om Vuggestuen Smørklatten. Mini og Manille er tvillingesøstre. Mini fødes først, men Manille udvikler sig hurtigst. Mini er handicappet, har skæve øjne, går først som 3 1/2-årig og er altid glad. Manille er helt almindelig, står lidt i skyggen af familiens omsorg for Mini. En dag er Mini gået, alle leder efter hende. Manille nyder roen, men opdager snart, at hun savner Mini. Da hun finder hende, ved hun, at hun ikke vil undvære Mini. Teksten er fortællende og usentimental. Følelserne folder sig ud i illustrationerne både på det konkrete plan i personernes udtryk og bevægelser og på det mere symbolske som i stjerner i små faldskærme. Illustrationerne er malet over hele opslaget og indeholder ofte flere forløb med samme person. Stregen er den velkendte, udtryksfulde og levende, men rummer mere poesi end mange af hendes andre illustrationer. Farverne er dæmpede. Forsiden viser tvillingerne, bagsiden dækker indholdet

Sammenligning

Lille Lulu Lykkepot, 2009 kan supplere titlen

Samlet konklusion

En helstøbt billedbog, der fantastisk flot evner at beskrive det at have og være søskende til et handicappet barn. Det er gjort enkelt og med indføling, alligevel berøres mange facetter af problemstillingen

Spar strøm og CO2

Når du bruger vores hjemmeside, kan du mindske strømforbrug og dermed CO2-udledning ved at gøre to ting:

  1. Vælg "Brug mørke farver": Nogle skærme bruger mindre strøm, når de viser mørk baggrund.
  2. "Skjul medier" (billeder og video): Hvis du undlader at indlæse billeder og videoer, sparer du strøm, da mere datatrafik er lig med mere strøm.

Du kan altid ændre indstillingerne igen 😉

Se mere om bibliotekets arbejde med FN's 17 verdensmål

Brug mørke farver
Skjul medier