Lektørudtalelse
Forfatter : Henriette Olesen
Anvendelse/målgruppe/niveau
Endnu en skøn billedbog om Mille og Mulle. Bogen henvender sig til de mindste læsere i alderen 2-4 år og vil være god til dialogisk højtlæsning
Beskrivelse
Mille og Mulle skal på camping, de prøver at finde ud af, hvad de skal have med, og hvordan det hele skal pakkes. Der skal kuffert, taske, telt og soveposer med, og det hele skal også transporteres, men snart er de klar til camping. Bogen tager udgangspunkt i kendte ting, og selv de mindste vil kunne nikke genkendende til universet. Formatet er godt og de glade farvestrålende illustrationer på solide sider passer godt til målgruppen. Der findes andre bøger med Mille og Mulle, men forfatter og illustrator kendes også fra pegebøgerne om børnene Lasse og Laura
Sammenligning
Tegnestilen kan sammenlignes med Kathleen Amant, der også benytter naive farvestrålende illustrationer. Hvis man vil have andre pegebøger om emnet camping, vil jeg anbefale Kasper og Ole på camping eller Kalle og Giraf på telttur
Samlet konklusion
Bøgerne om Mille og Mulle er rigtig gode til målgruppen, der er en positiv og sød stemning i bogen, og teksten lægger godt op til dialogisk læsning. Denne bog passer fint ind i samlingen