Odense Bibliotekerne

Lektørudtalelse

Forfatter : Stine Veisegaard

Anvendelse/målgruppe/niveau

Dette er niende bog om den foretagsomme Lili og hendes hund. En bog som de 2-4-årige vil elske at få læst højt. Denne handler om farver og glæden ved at male, lege og blande de mange farver

Beskrivelse

Både forfatter og illustrator er kendt i billedbogssammenhæng. De viser med historierne om Lili, at de sammen kan skabe farverige og udtryksfulde bøger, som ser livet i børnehøjde, helt uden voksne. Bogen handler om farver, uden dog decideret at være en bog til begrebsindlæring. Læseren følger Lili som elsker at male. På hver side kaster Lili sig over en ny farve, og i farten får hunden malet sin hale gul, gardinerne får lidt lilla, lampen får lidt brunt osv. Lilis verden er fyldt med dejlige farver. Teksten er som vanlig kort og enkel. På en sjov og underfundig måde bliver det enkelte i et barneliv til noget helt særligt. Man kan kun elske historierne om Lili med de udtryksfulde billeder, der på én gang både udstråler varme og en underliggende kærlig humor

Sammenligning

I format ligner disse bøger mange andre bøger til målgruppen. De mindste lånere, som holder af Lene Fauerbys bøger om Mette eller Barbro Lindgrens om Jeppe, vil bestemt også elske Lili

Samlet konklusion

Bøgerne med Lili kendes af mange forældre og børn fra de 2 år. Denne er ligesom de forrige i serien en fin og charmerende billedbog, hvor tekst og illustrationer danner en helhed

Spar strøm og CO2

Når du bruger vores hjemmeside, kan du mindske strømforbrug og dermed CO2-udledning ved at gøre to ting:

  1. Vælg "Brug mørke farver": Nogle skærme bruger mindre strøm, når de viser mørk baggrund.
  2. "Skjul medier" (billeder og video): Hvis du undlader at indlæse billeder og videoer, sparer du strøm, da mere datatrafik er lig med mere strøm.

Du kan altid ændre indstillingerne igen 😉

Se mere om bibliotekets arbejde med FN's 17 verdensmål

Brug mørke farver
Skjul medier