Odense Bibliotekerne

Lektørudtalelse

Forfatter : Henriette Olesen

Anvendelse/målgruppe/niveau

Her kommer 4. bind om den lille Jack Russel hund Molly. Målgruppen er stadig de 6-9-årige, der gerne vil have en hyggelig oplæsningsbog

Beskrivelse

Der kommer cirkus til byen, og Molly synes, det er meget spændende med fremmede dyr og cirkuskunster. Troldmanden Miraculus styrer cirkuset, og han bliver meget sur, da hundetræneren Madame Balzac får tandpine. Molly bliver involveret i cirkuset, og snart bliver hun maskot, men kan de blive klar til aftenens store show? Bøgerne om den lille frække Molly er hyggelige, sjove og hjertevarme. Denne skal nok fænge, da der både er hunden Molly og cirkus som tema. Der er illustrationer på næsten hver side, hvilket fungerer fint til at understøtte historien overfor målgruppen. Selvom der er flere parralelle handlingsforløb, kan målgruppen sagtens følge med i den fulde historie

Sammenligning

Man kan sammenligne med bogen Selma vil ha' en hund af Saskia Hula, der også handler om at have en hund i huset. En anden bog om at have hund er den sjove At ha' hund af Thyrring, der på en meget humoristisk måde fortæller om pludselig at få en hund i huset

Samlet konklusion

Serien om hunden Molly er en hjertevarm og sød fortælling. Målgruppen elsker Molly og hendes skøre påfund. En skøn bog til oplæsning

Spar strøm og CO2

Når du bruger vores hjemmeside, kan du mindske strømforbrug og dermed CO2-udledning ved at gøre to ting:

  1. Vælg "Brug mørke farver": Nogle skærme bruger mindre strøm, når de viser mørk baggrund.
  2. "Skjul medier" (billeder og video): Hvis du undlader at indlæse billeder og videoer, sparer du strøm, da mere datatrafik er lig med mere strøm.

Du kan altid ændre indstillingerne igen 😉

Se mere om bibliotekets arbejde med FN's 17 verdensmål

Brug mørke farver
Skjul medier