Lektørudtalelse
Forfatter : Ole Laursen
Kort om bogen
Billedbog om et emne de fleste børn kender til: at kede sig. Børn i alderen 4-6 år vil således kunne identificere sig med Molly, som keder sig i sin sommerferie. Heldigvis finder Molly og Olaf fra børnehaven på nogle sjove ting at lave i regnvejret
Beskrivelse
Molly går i børnehave, men har sommerferie. Det regner, og hendes bedste ven er på ferie og hun keder sig. Men udenfor i regnvejret opdager hun spændende ting at foretage sig sammen med Olaf fra opgangen og børnehaven. Det er Jonas Lindéns debut som forfatter. Han har arbejdet som grafisk designer i 15 år. Mia Nilsson kendes som illustrator på Min helt egen billedordbog på engelsk, hun er en svensk illustrator og grafisk designer
Vurdering
Bogen indfanger på en genkendelig og troværdig måde hverdagen med sommerferie, regnvejr og kedsomhed. Illustrationerne er i enkel, let humoristisk og ret udtryksfuld stil. Mia Nilssons baggrund som grafisk designer fornægter sig ikke. Teksten er velskrevet og med forholdsvis korte sætninger. Glimrende og appetitvækkende bagsidetekst med korte sætninger. Forsiden indfanger på en fin og stilfærdig måde regnvejrskedsomhed
Andre bøger om samme emne
Mor, jeg keder mig! handler også om en pige som keder sig i sin sommerferie