Odense Bibliotekerne

Lektørudtalelse

Forfatter : Jeanette Thisted Villadsen

Kort om bogen

En billedbog med kraftige papsider og flapper om forskellige typer pøller og deres ejer. Bogen henvender sig til de 2-3-årige og deres voksne

Beskrivelse

En nysgerrig lille mus er på opdagelse blandt forskellige dyr. For hvert dyr vises dyrets pøller på den ene side, og på den anden side, er et kort rim om dyret. Ved at løfte en flap, kan man se, om man har gættet rigtigt. Løsningen står også efter rimet (vendt på hovedet). På ni opslag bliver vi præsenteret for ni forskellige typer pøller fra forskellige dyr

Vurdering

Sød og charmerende billedbog til de yngste. Bogen virker solid, siderne er lavet af tykt pap, også flapperne virker solide med afrundede hjørner. Tegningerne er i en charmerende streg og dyrene er let genkendelige

Andre bøger om samme emne

Bogen minder meget om forfatterens tidligere udgivelse Hvis numse er mon det?. Guido van Genechtens Må jeg kigge i din ble? behandler også emnet, og vi kan heller ikke komme udenom den elskede klassiker Muldvarpen, der ville vide, hvem der havde lavet lort på dens hoved

Spar strøm og CO2

Når du bruger vores hjemmeside, kan du mindske strømforbrug og dermed CO2-udledning ved at gøre to ting:

  1. Vælg "Brug mørke farver": Nogle skærme bruger mindre strøm, når de viser mørk baggrund.
  2. "Skjul medier" (billeder og video): Hvis du undlader at indlæse billeder og videoer, sparer du strøm, da mere datatrafik er lig med mere strøm.

Du kan altid ændre indstillingerne igen 😉

Se mere om bibliotekets arbejde med FN's 17 verdensmål

Brug mørke farver
Skjul medier