Odense Bibliotekerne

Lektørudtalelse

Forfatter : Ole Laursen

Kort om bogen

Sød og væsentlig historie om de to piger Nour og Nora og deres første dag i børnehave. Om kulturforskelle og -ligheder. Oplagt til højtlæsning og samtale i børnehaven med 3-5-årige om forskelle og ligheder i udseende, hudfarve, madvaner eller højtider

Beskrivelse

Forskning viser, at børn ned til 1/2 år registrerer forskellige hudfarver, og fra 3 års alderen bruger de kultur- og hudforskelle til at bestemme, hvem der skal leges med og ikke. Det kan man bl.a. læse i bogens forord. Camilla Kaj Paulsen syntes der manglede billedbøger om kulturmøder. Derfor har hun selv via crowdfunding og fondsmidler udgivet bogen om Nour og Noras første dag i børnehave. Pigerne leger, og opdager der ikke er dukker med brune øjne og hud. Derfor maler de dem brune. Senere smager de hinandens falafel og leverpostejmadder. Næste dag er det Eid, og de snakker lidt om jul og Eid. Undervejs kan det lyttende barn svare på spørgsmål som "Hvad kan du bedst lide at spise?" Forfatter er uddannet kultursociolog. Illustrator Pauline Drasbæk er kendt for "Ris og Ras"-bøgerne

Vurdering

En nænsom og velfortalt historie om det gode møde mellem små børn på tværs af udseende og kultur. Illustrationerne er smukke med personerne gengivet med store, varme øjne. Velegnet til dialogisk oplæsning i børnehaven, på biblioteket eller i hjemmet. Meget kvalificerede aktivitetsforslag bagest i bogen

Andre bøger om samme emne

 Aminas første dag handler om flygtningepigen Aminas første dag i børnehave

Spar strøm og CO2

Når du bruger vores hjemmeside, kan du mindske strømforbrug og dermed CO2-udledning ved at gøre to ting:

  1. Vælg "Brug mørke farver": Nogle skærme bruger mindre strøm, når de viser mørk baggrund.
  2. "Skjul medier" (billeder og video): Hvis du undlader at indlæse billeder og videoer, sparer du strøm, da mere datatrafik er lig med mere strøm.

Du kan altid ændre indstillingerne igen 😉

Se mere om bibliotekets arbejde med FN's 17 verdensmål

Brug mørke farver
Skjul medier