Odense Bibliotekerne

Lektørudtalelse

Forfatter : Henriette Olesen

Kort om bogen

Endnu en skøn bog om drengen Buller. Her opdager han kroppen med ører, øjne, navle og fødder. Perfekt til de alleryngste læsere, hvor de kan være med til at opdage deres egen krop

Beskrivelse

I denne bog om Buller fortælles om kroppen nærmere bestemt øjne, ører, tæer, fingre og næse. Sammen med Buller finder læseren ud af, hvad øjnene osv. kan bruges til. Der er mange ting øjnene kan se, munden smage og næsen lugte til

Vurdering

Bøgerne om Buller er en sød serie om de helt nære hverdagsscenarier, som de yngste langsomt stifter bekendtskab med. De yngste læsere vil kunne genkende mange ting fra deres egen lille verden, hvilket vil gøre historien letforståelig for dem. Desuden giver denne bog rig mulighed for videre snak om krop, sanser og ikke mindst følelser. Illustrationerne er søde, glade og fyldt med humor. Der er mange små detaljer, som kan bruges til videre samtale

Andre bøger om samme emne

Der er mange gode serier til de mindste bl.a. Olivia og Anton, som har samme illustrator. Ellers kan nævnes Kaj si'r go'nat og den skønne serie om Lilla og Løve

Spar strøm og CO2

Når du bruger vores hjemmeside, kan du mindske strømforbrug og dermed CO2-udledning ved at gøre to ting:

  1. Vælg "Brug mørke farver": Nogle skærme bruger mindre strøm, når de viser mørk baggrund.
  2. "Skjul medier" (billeder og video): Hvis du undlader at indlæse billeder og videoer, sparer du strøm, da mere datatrafik er lig med mere strøm.

Du kan altid ændre indstillingerne igen 😉

Se mere om bibliotekets arbejde med FN's 17 verdensmål

Brug mørke farver
Skjul medier