Odense Bibliotekerne

Lektørudtalelse

Forfatter : Dorthe Grønbæk

Kort om bogen

En pige hjælper et lille rumvæsen, som ikke har lært at gå på toilettet. Måske har de andre toiletter i det ydre rum? Fra 3 år

Beskrivelse

En pige finder et lille rumvæsen, og lader det flytte ind på sit værelse. Den lille rum-unge har ikke lært at gå på wc, og pigen gør hvad hun kan for at forhindre rum-ungen i at gå på toilettet de helt forkerte steder, som fx i et fuglebad, på en cowboyhat, en skraldespand og i et guldfiskeakvarium. Til sidst synger pigen et wc-vers, og det synes rum-ungen godt om. Illustrator er ny og forfatteren er kendt for mange billedbøger fx Ikke bare en bog

Vurdering

Sjov vinkel på et evigt aktuelt emne. Det er let at forholde sig til det charmerende lille rumvæsen, som laver tossede forsøg på toiletbesøg. Illustrationerne er holdt i douce pastelfarver, og bogens tekst er flere steder med varierende størrelse, hvilket er en god støtte i oplæsningen. Fint og brugbart lille wc-vers

Andre bøger om samme emne

Der findes flere billedbøger om at bruge toilettet, fx Laura og toilettet, Hr. Pølle og Jeg er fæærdiiig!!. De to sidstnævnte har også fokus på angst og toiletforskrækkede børn

Spar strøm og CO2

Når du bruger vores hjemmeside, kan du mindske strømforbrug og dermed CO2-udledning ved at gøre to ting:

  1. Vælg "Brug mørke farver": Nogle skærme bruger mindre strøm, når de viser mørk baggrund.
  2. "Skjul medier" (billeder og video): Hvis du undlader at indlæse billeder og videoer, sparer du strøm, da mere datatrafik er lig med mere strøm.

Du kan altid ændre indstillingerne igen 😉

Se mere om bibliotekets arbejde med FN's 17 verdensmål

Brug mørke farver
Skjul medier