Odense Bibliotekerne

Lektørudtalelse

Forfatter : Marianne Agger

Kort om bogen

Sammen med drengen Noa kommer vi godt omkring menneskekroppen, og vi hører om alt det, vores kroppe kan. Billedbog til børn på 2-5 år

Beskrivelse

Kroppens funktioner fra top til tå gennemgås i denne billedbog, hvor vi følger Noa, andre børn og dyr. Første kapitel handler om, hvordan kroppen ser ud. Hvilke kropsdele består den af, og hvordan udvikler kroppen sig, fra man er baby, til man er 3 år? Bogen viser også, at mennesker kan se ud på forskellige måder. Næste kapitel handler om, hvad kroppen kan. Noa kan hoppe, tage tøj på, grine, svømme, bruge sine sanser og alt muligt andet. Sidste kapitel fortæller om, hvordan man passer på sin krop ud fra emner som hygiejne, mad, søvn, lægebesøg og gode maner. Liebet Slegers har lavet mange andre bøger om Noa

Vurdering

Bogen kommer vidt omkring kroppen. Derfor er det godt, at der er kapitler, der inddeler bogen, da det kan virke en smule overvældende med alle de oplysninger og farverige tegninger. Bogen er rigt illustreret med typiske Slegers-tegninger, der er søde og lettilgængelige. Teksten består af korte indledninger til kapitlerne, navngivning af kropsdele, masser af direkte og inddragende spørgsmål til læseren, små opgaver og en lille historie om Noas ven Nanna. Der er nok at snakke om i denne bog, som mange nok ikke vil læse på én gang

Andre bøger om samme emne

Slegers har selv lavet en pendant til bogen nemlig Her er jeg. Ellers findes fx også Mille og Mulle fra top til tå

Spar strøm og CO2

Når du bruger vores hjemmeside, kan du mindske strømforbrug og dermed CO2-udledning ved at gøre to ting:

  1. Vælg "Brug mørke farver": Nogle skærme bruger mindre strøm, når de viser mørk baggrund.
  2. "Skjul medier" (billeder og video): Hvis du undlader at indlæse billeder og videoer, sparer du strøm, da mere datatrafik er lig med mere strøm.

Du kan altid ændre indstillingerne igen 😉

Se mere om bibliotekets arbejde med FN's 17 verdensmål

Brug mørke farver
Skjul medier