Odense Bibliotekerne

Lektørudtalelse

Forfatter : Henriette Camilla Jensen

Kort om bogen

Pegebog med 9 rim med vokalerne. En samtalebog, som gennem rim og sproglig aktiviteter styrker og udvikler barnets sprog. Til børn i alderen 1-3 år samt deres voksne: både forældre og pædagogisk personale i dagtilbud

Beskrivelse

Bogen har 9 opslag med de 9 vokaler i alfabetet. Hvert bogstav bruges til et dyr: Anton Abe, Egon Egern, Ib Isbjørn, Ole Orm, Ulla Ugle, Yvonne Yffer, Ælle Ælling, Øjvind Ørn og Åse Ål. På venstre side af opslaget vises bogstavet som stort og småt bogstav, samt en præsentation af dyret med navn, en tegning og et rim på fire linjer. På højre side af opslaget vises fem små tegninger i cirkler og nederst en boks med en god idé til at snakke om og lege bogstavet. Der er forskellige baggrundsfarver på siderne. Vokaldyrene er kendt fra serien "Hit med..." fx Hit med sproget og Hit med Palle. Bogen har kraftige sider i karton og er i kvadratisk størrelse på 20 x 20 cm

Vurdering

Det er søde rim, som er sjove at læse op for børnene. Idéerne til at snakke om bogstavet og inspirationen til bevægelse og fysiske aktiviteter, er virkelig gode. De er letforståelige og lige til at gå til

Andre bøger om samme emne

ABC-vers er en kendt og elsket genre i Danmark. Der er andre bøger, der lærer børn om alfabetet ved hjælp af dyr fx A er for aber og Morgenthalers alfabet. 4 dyrefabler om bogstaverne A, B, C, D

Spar strøm og CO2

Når du bruger vores hjemmeside, kan du mindske strømforbrug og dermed CO2-udledning ved at gøre to ting:

  1. Vælg "Brug mørke farver": Nogle skærme bruger mindre strøm, når de viser mørk baggrund.
  2. "Skjul medier" (billeder og video): Hvis du undlader at indlæse billeder og videoer, sparer du strøm, da mere datatrafik er lig med mere strøm.

Du kan altid ændre indstillingerne igen 😉

Se mere om bibliotekets arbejde med FN's 17 verdensmål

Brug mørke farver
Skjul medier