Odense Bibliotekerne

Lektørudtalelse

Forfatter : Line Dalbro Schaumann

Kort om bogen

Mikkel skal op og i børnehave og det kræver, at han tager tøj på. Men hvilken slags tøj tager Mikkel på? Billedbog for 3-5-årige

Beskrivelse

Mikkel ligger og putter under sin dejlige varme dyne, da far kommer og siger, at han skal op og i børnehave. Mikkel vil allerhelst bare ligge under dynen, men det går ikke. Far har lagt tøj frem til ham, men trøjen stikker og bukserne er for grønne. Er det andet i Mikkels kommode, han kan tage på? Tylskørtet er for fint. Den røde trøje har et irriterende mærke i nakken. Den stribede er for nyvasket. Ridderhjelmen dur heller ikke. Hvad kan Mikkel dog tage på? Forfatteren har tidligere udgivet billedbøger om de tre venner Ida, Ester og Valde, bl.a. Alle tre kom ud i børnehaven Ærten og Alle tre kom ind i børnehaven Ærten

Vurdering

Fin billedbog om selvstændige Mikkel, der selv vil bestemme, hvad han skal have på i børnehave. Der er ikke meget tekst på hver side, men det der er, harmonerer godt med illustrationerne. De er farverige og enkle, men understøtter historien fint. Mange børn og voksne ville kunne relatere til Mikkel og det indblik i hans hverdag som vi ser i bogen

Andre bøger om samme emne

Andre bøger om morgenrutiner og det at gå i børnehave er fx Olivia fra morgen til aften og Klar til en ny dag!

Spar strøm og CO2

Når du bruger vores hjemmeside, kan du mindske strømforbrug og dermed CO2-udledning ved at gøre to ting:

  1. Vælg "Brug mørke farver": Nogle skærme bruger mindre strøm, når de viser mørk baggrund.
  2. "Skjul medier" (billeder og video): Hvis du undlader at indlæse billeder og videoer, sparer du strøm, da mere datatrafik er lig med mere strøm.

Du kan altid ændre indstillingerne igen 😉

Se mere om bibliotekets arbejde med FN's 17 verdensmål

Brug mørke farver
Skjul medier