Odense Bibliotekerne

Lektørudtalelse

Forfatter : Ole Laursen

Kort om bogen

En samling af syv kendte og elskede eventyr fortalt især for mindre børn fra 3 år til en rar hyggestund. Hør blandt andre "Fyrtøjet", "Klods-Hans" eller "Bymusen og landmusen"

Beskrivelse

Disse udgaver af de syv eventyr har alle en ret kort tekst, og billedsiden udgør den dominerende del. "Fyrtøjet" er en del længere end de øvrige i samlingen. Alle historier har tidligere været udgivet som selvstændige udgivelser eller i andre samlinger gennem årene fra Bymusen og landmusen, som udkom som Pixi bog i 1977, til Pixi og Louis på eventyr - Rødhætte fra 2019. Nogle af historierne findes også i andre samlinger, fx Mine bedste godnathistorier

Vurdering

Eventyrsamlingen har en stor styrke i mangfoldigheden i illustrationerne i kraft af de forskellige tegnere: Jan Mogensen, Thierry Capezzone, Mårdøn Smet, Iben Clante og Birde Poulsen. Forskellige i deres tegnestil, og dog harmonisk samlet set. Glimrende udvalg af eventyr, som i kraft af de flotte og forskelligartede illustrationer samt lettilgængelige sprog (med eventyrtonen i behold) vil glæde især de yngste på 3-5 år. Bogen har et lækkert "gavebogs"-udseende med sit hardcover og meget pæne forside med detaljer fra hvert af de syv eventyr. Fremstillet i et lille, handy format

Andre bøger om samme emne

 Min store eventyrbog med Rasmus Klump er en nylig og tilsvarende eventyrsamling

Spar strøm og CO2

Når du bruger vores hjemmeside, kan du mindske strømforbrug og dermed CO2-udledning ved at gøre to ting:

  1. Vælg "Brug mørke farver": Nogle skærme bruger mindre strøm, når de viser mørk baggrund.
  2. "Skjul medier" (billeder og video): Hvis du undlader at indlæse billeder og videoer, sparer du strøm, da mere datatrafik er lig med mere strøm.

Du kan altid ændre indstillingerne igen 😉

Se mere om bibliotekets arbejde med FN's 17 verdensmål

Brug mørke farver
Skjul medier