Odense Bibliotekerne

Lektørudtalelse

Forfatter : Line Dalbro Schaumann

Kort om bogen

Billedbog om at have to oldemødre fra hvert sit land, om gaver der bringer glæde og om døden! For 4-7-årige

Beskrivelse

Hovedpersonen i denne fortælling er en pige med en mor fra Sverige og en far fra Gambia. Oldemoren fra Sverige ser pigen rigtig tit. Hun elsker at fortælle historier om dengang, hun arbejdede på et skib eller også synger hun sømandsviser eller råber af boksekampen i tv'et. Pigen har aldrig mødt oldemoren fra Gambia, men en dag, da faren har været på besøg i Gambia, har han en fin konkylie med hjem til pigen. Oldemoren ringer og fortæller, hvorfor pigen skulle have netop denne konkylie - en konkylie der faktisk ender med at gøre den svenske oldemor rigtig glad også. Pigen får et par år mere med den svenske oldemor, inden hun går bort og lige til det sidste er det konkylien, der bringer hende glæde

Vurdering

Lisa Aisato har igen lavet en billedbog med så varme og fine illustrationer at man næsten føler de er levende. Historien er meget poetisk og fortæller om hvor forskellige - og ens - familier kan være. Samtidig fortæller den om døden og om at være parat til at dø og sige farvel

Andre bøger om samme emne

Lisa Aisato har bl.a. tidligere illustreret Snesøsteren, som også handler om døden og om at sige farvel. Det samme handler Græd blot hjerte - og Oldemor, Frida og døden om. Den sidste har også en oldemor i hovedrollen

Spar strøm og CO2

Når du bruger vores hjemmeside, kan du mindske strømforbrug og dermed CO2-udledning ved at gøre to ting:

  1. Vælg "Brug mørke farver": Nogle skærme bruger mindre strøm, når de viser mørk baggrund.
  2. "Skjul medier" (billeder og video): Hvis du undlader at indlæse billeder og videoer, sparer du strøm, da mere datatrafik er lig med mere strøm.

Du kan altid ændre indstillingerne igen 😉

Se mere om bibliotekets arbejde med FN's 17 verdensmål

Brug mørke farver
Skjul medier