Odense Bibliotekerne

Lektørudtalelse

Forfatter : Susanne Dahl Jensen

Kort om bogen

Endnu en skøn historie om den skøre heks Winnie og hendes kat Wilbur, der denne gang tænker lidt for stort og deraf bliver ganske bitte små, som myrerne i haven. Kan læses højt for børn på 4-7 år

Beskrivelse

Heksen Winnie er vild med insekterne i haven og får en helt fantastisk ide, synes hun selv, nemlig at trylle sig selv og katten Wilbur små som myrer, så de bedre kan følge med i livet i græsset. Men desværre bliver de også meget mindre end larver, fugle og postbuddets store støvler og værst af alt tryllestaven, som har beholdt sin oprindelige størrelse og nu ligger oppe i rosenbusken, hvor de ikke kan nå den. Hvad skal de nu gøre? Heldigvis er Winnie opfindsom som altid, og der er hjælp at hente hos insekterne i græsset. Dette er billedbog nummer 15 om de to finurlige størrelser skrevet og illustreret af Valerie Thomas og Korky Paul

Vurdering

Det er skørt, sjovt og finurligt i Winnies og Wilburs detaljerede univers, og både streg og tekst er i samme humoristiske tråd som de tidligere i serien

Andre bøger om samme emne

Af lignende humoristiske billedbøger om hekse kan nævnes Småbørnssuppe og Anne Pedersens bøger om Heksemutter og lille Svovlhat - sus!

Spar strøm og CO2

Når du bruger vores hjemmeside, kan du mindske strømforbrug og dermed CO2-udledning ved at gøre to ting:

  1. Vælg "Brug mørke farver": Nogle skærme bruger mindre strøm, når de viser mørk baggrund.
  2. "Skjul medier" (billeder og video): Hvis du undlader at indlæse billeder og videoer, sparer du strøm, da mere datatrafik er lig med mere strøm.

Du kan altid ændre indstillingerne igen 😉

Se mere om bibliotekets arbejde med FN's 17 verdensmål

Brug mørke farver
Skjul medier