Odense Bibliotekerne

Lektørudtalelse

Forfatter : Dorthe Grønbæk

Kort om bogen

Historier om 30 modige børn, som på hver deres måde har gjort en forskel for andre mennesker. Fra 10 år

Beskrivelse

30 historier om børn, som alle har gjort noget for at gøre verden til et bedre sted. Fx beskrives Yash Gupta fra USA, som hjælper børn og unge med at få briller, så de kan læse og modtage undervisning. Fra Danmark beskrives Nadia Nadim, som er den første flygtning på det danske kvindelandshold i fodbold. Louis Braille, som opfandt punkt-alfabetet. Margaret Knight, som opfandt en sikkerhedslås til væve. Nkosi Johnson fra Sydafrika, som blev født med aids, men som nåede at starte et hjem for aids-ramte børn, inden han selv døde som 12-årig. 13 historier er fra USA, 3 fra Canada, 2 fra Danmark og 2 fra Pakistan. De resterende 10 historier er fra 10 forskellige lande, fx Sverige, Liberia, Kenya og Holland. Forrest er en indholdsfortegnelse

Vurdering

Underholdende og oplysende læsning om kendte og mindre kendte personer, som brænder for en større sag. Bogen kan bruges som inspiration til en skoleopgave og vil uden tvivl anspore flere til at søge mere viden om de omtalte personer og deres mærkesager. Særdeles fine illustrationer som supplerer bogens tekst på fornem vis

Andre bøger om samme emne

I De 100 sejeste mennesker i verden er det Jacob Riising, som fortæller vilde og sjove historier om kendte mennesker og en enkelt hest. Godnathistorier for rebelske piger er en oplæsningsbog med eventyr om kvindelige pionerer, som også har sat sit præg på verdenshistorien

Spar strøm og CO2

Når du bruger vores hjemmeside, kan du mindske strømforbrug og dermed CO2-udledning ved at gøre to ting:

  1. Vælg "Brug mørke farver": Nogle skærme bruger mindre strøm, når de viser mørk baggrund.
  2. "Skjul medier" (billeder og video): Hvis du undlader at indlæse billeder og videoer, sparer du strøm, da mere datatrafik er lig med mere strøm.

Du kan altid ændre indstillingerne igen 😉

Se mere om bibliotekets arbejde med FN's 17 verdensmål

Brug mørke farver
Skjul medier