Odense Bibliotekerne

Lektørudtalelse

Forfatter : Marianne Agger

Kort om bogen

I det store ocean lever mange dyr. Kan du finde de forskellige fisk, der lever ved kysten, mellem algeplanter og koraller, på det åbne hav og i det kolde ishav? Billedbog til børn fra 2-5 år

Beskrivelse

På første opslag i "Den store bondegård" introduceres man for bondegårdens dyr og får et overblik over gården. Derefter kigger man ind i stalden, er med dyrene ude på markerne, ser landmanden høste, er med i haven og besøger gårdbutikken. Undervejs kan man læse, hvad de forskellige ting kaldes. "Det store ocean" er fyldt med forskellige fiskearter, som man kan finde ved kysten, mellem algeplanter, på det åbne hav, i det varme hav med koraller og i det arktiske ishav. Der er benævnelser på dyrene og fakta om dem. Bøgerne er 100% naturbøger, trykt på genbrugspap, og har et stort format på 34x26 cm. Dette er tyske Katrin Wiehles første bøger på dansk

Vurdering

To flotte og specielle billedbøger med et format, der giver god plads til de fine tegninger. Layoutet med genbrugspap er lækkert at se på og røre ved. Der er rig mulighed for at tilegne sig nye begreber og nyt kendskab til bondegårdslivet, oceanet og dyrene, der lever de to steder. Beskrivelsen af livet på bondegården stemmer ikke helt overens med det typiske moderne, danske landbrug, men det har ikke nogen betydning i denne sammenhæng

Andre bøger om samme emne

Viden om havet kan man også få i fx Se lige dyrene! - dyr i havet. Andre bøger om bondegårdsdyr er fx Kykliky og Tæl og tal om dyr på landet

Spar strøm og CO2

Når du bruger vores hjemmeside, kan du mindske strømforbrug og dermed CO2-udledning ved at gøre to ting:

  1. Vælg "Brug mørke farver": Nogle skærme bruger mindre strøm, når de viser mørk baggrund.
  2. "Skjul medier" (billeder og video): Hvis du undlader at indlæse billeder og videoer, sparer du strøm, da mere datatrafik er lig med mere strøm.

Du kan altid ændre indstillingerne igen 😉

Se mere om bibliotekets arbejde med FN's 17 verdensmål

Brug mørke farver
Skjul medier