Odense Bibliotekerne

Lektørudtalelse

Forfatter : Marion Tirsgaard

Kort om bogen

Orangutanger tager sig af deres unger, indtil de er otte år, og kejserpingvingerne ruger på deres æg i to måneder uden føde. Mød ni af naturens mødre og fædre i denne smukt illustrerede fagbog, og læs om hvordan de tager sig af deres unger. Til 5-8-årige

Beskrivelse

I ni kapitler fortælles om, hvordan kejserpingvinen, ræven, orangutangen og seks andre vilde dyr passer på og tager sig af deres unger, lige fra ungerne udklækkes eller fødes, til de kan klare sig selv i naturen. Under hvert kapitel er desuden et dobbeltopslag, hvor du kan læse mere om, hvad der kendetegner de forskellige dyrearter, fx hvad de spiser, hvor de lever og andre karakteristika. Bogen er illustreret, og i samme serie findes Naturens bygmestre

Vurdering

Utrolig smuk og flot illustreret fagbog i stort format om forskellige dyrearter og hvordan de passer på og tager sig af deres unger. Bogen er let overskuelig, og teksten er sat i små afsnit med illustrationer, der underbygger teksten og øger læseforståelsen. En bog, der er oplagt som bladre- og snakkebog til de mange børn, der interesser sig for dyr

Andre bøger om samme emne

Bogen minder i opbygning og format om Naturens bygmestre i samme serie. Du kan læse mere om dyreunger og hvordan de lever med deres søskende og forældre i Dyreunger og deres familier og Alt om dyreunger

Spar strøm og CO2

Når du bruger vores hjemmeside, kan du mindske strømforbrug og dermed CO2-udledning ved at gøre to ting:

  1. Vælg "Brug mørke farver": Nogle skærme bruger mindre strøm, når de viser mørk baggrund.
  2. "Skjul medier" (billeder og video): Hvis du undlader at indlæse billeder og videoer, sparer du strøm, da mere datatrafik er lig med mere strøm.

Du kan altid ændre indstillingerne igen 😉

Se mere om bibliotekets arbejde med FN's 17 verdensmål

Brug mørke farver
Skjul medier