Odense Bibliotekerne

Lektørudtalelse

Forfatter : Lone Rahbek Christensen

Kort om bogen

Spændende fagbilledbog om Jordens mangfoldige dyreliv og planterigdom. Til højtlæsning for børn på 6-10 år

Beskrivelse

Fire bøger i en ny serie, "Vil du vide mere om". Bag i bøgerne er to sider med korte facts og to sider med billeder. Det spanske makkerpar, forfatter Núria Roca og illustrator Rosa M. Curto, har bl.a. også lavet Følelser - fra trist til lykkelig

Vurdering

Bøgerne er indbydende, i solid indbinding og trykt på kraftigt papir. De indeholder en kort beskrivelse af hvert emne. Teksterne er opdelt i 15 kapitler, som virker noget fragmentariske. I bogen om havet er fx et helt kapitel om Sargassohavet, som desuden har en meget indviklet sætning på 51 ord. Teksterne skifter imellem en saglig og en personlig tilgang. Ind imellem består teksten af lange sætninger med svære ord, og ikke alle svære ord forklares i teksten (fx "grundstødning" og en "komets koma"). Samtidig henvender forfatteren sig jævnligt til læseren/tilhøreren, også steder hvor det virker malplaceret. I teksten om hajer står fx "Er du bange for hajer? Det er jeg også", selvom der samtidig står, at kun en brøkdel er farlige for mennesker. Illustrationerne er fine og farvestrålende akvareltegninger. Det virker dog lidt usagligt, at alle dyrene smiler, når det nu er faglige bøger

Andre bøger om samme emne

Der er mange andre gode fagbilledbøger om disse emner, bl.a. Alt om vejret og Alt om stjerner og planeter

Spar strøm og CO2

Når du bruger vores hjemmeside, kan du mindske strømforbrug og dermed CO2-udledning ved at gøre to ting:

  1. Vælg "Brug mørke farver": Nogle skærme bruger mindre strøm, når de viser mørk baggrund.
  2. "Skjul medier" (billeder og video): Hvis du undlader at indlæse billeder og videoer, sparer du strøm, da mere datatrafik er lig med mere strøm.

Du kan altid ændre indstillingerne igen 😉

Se mere om bibliotekets arbejde med FN's 17 verdensmål

Brug mørke farver
Skjul medier