Odense Bibliotekerne

Lektørudtalelse

Forfatter : Julie Arndrup

Kort om bogen

Karen skal ikke starte i skole - men det vil hun meget gerne. Hvordan kan hun overbevise de voksne om, at hun er klar? Varm og humoristisk højtlæsning for de 5-7-årige

Beskrivelse

Karens bedste venner i børnehaven skal starte i skole, men Karen skal først starte til næste år. Det er hun ikke helt afklaret med, hun synes, hun er klar til at starte nu, sammen med vennerne. Sammen med to nye venner prøver Karen at finde ud af, hvad der skal til, før de voksne synes, man er klar. Man skal fx kunne alfabetet, kunne sidde stille og høre efter, man skal kunne dele og måske skal man også have tabt en tand? Karen lægger en plan og går systematisk frem, og imens går året, og Karen opdager, at det måske er meget rart med det sidste år i børnehaven til at blive helt klar. Illustreret af Signe Kjær

Vurdering

En helt igennem pragtfuld bog om hverdagen for det kommende skolebarn, og de udfordringer der kan være i overgangen fra lille til lidt større. I en varm og omsorgsfuld tone, der også underholder både børn og voksne, rammer historien plet ift. både at miste gamle venner og få nye, at vokse med udfordringer, og både glæde sig til og være nervøs for det nye. De der har efterlyst en "Villads fra Valby"-historie, men om en pige, behøver ikke lede længere, den er her. Signe Kjærs illustrationer er intet mindre end perfekte til den hyggelige, varme tone i bogen

Andre bøger om samme emne

En højtlæsningsbog i samme genre er fx Villads fra Valby går i skole En anden humoristisk hverdagshistorie er Børste

Spar strøm og CO2

Når du bruger vores hjemmeside, kan du mindske strømforbrug og dermed CO2-udledning ved at gøre to ting:

  1. Vælg "Brug mørke farver": Nogle skærme bruger mindre strøm, når de viser mørk baggrund.
  2. "Skjul medier" (billeder og video): Hvis du undlader at indlæse billeder og videoer, sparer du strøm, da mere datatrafik er lig med mere strøm.

Du kan altid ændre indstillingerne igen 😉

Se mere om bibliotekets arbejde med FN's 17 verdensmål

Brug mørke farver
Skjul medier