Odense Bibliotekerne

Lektørudtalelse

Forfatter : Therese Bjerre Ekman

Kort om bogen

Smuk billedbog om Mina, som kommer fra et andet land og skal begynde i børnehaven. Det viser sig at være et godt sted, hvor hun hurtigt falder til blandt de andre børn og de søde voksne. Fra 3 år

Beskrivelse

Mina er lidt bekymret, for mor synes at hun skal i børnehave. Den første dag møder hun en sød voksen, men Mina forstår ikke hvad hun siger, og hun siger ikke selv noget, for hun er bange for at sige noget forkert. Da mor henter hende igen, vil Mina gerne fortælle om sin dag. Lidt inde i historien finder man ud af at Mina er fra et andet land og er ved at lære dansk. Hun får venner og falder til i børnehaven, og lærer at forstå det hele. Minas proces med at falde til og forstå, er blandt andet illustreret ved at billederne fra børnehaven i starten er i sort/hvid, og flere og flere ting får farver efterhånden som hun bliver fortrolig med dem

Vurdering

Meget sød historie om en velfungerende lille piges oplevelse af at falde til, lære et nyt sprog og at få venner i et trygt og ordentligt miljø. Illustrationerne er virkelig smukke med mange gode detaljer

Andre bøger om samme emne

 Nour og Noras første dag i børnehave handler også om at have rødder i et andet land og begynde i børnehave

Spar strøm og CO2

Når du bruger vores hjemmeside, kan du mindske strømforbrug og dermed CO2-udledning ved at gøre to ting:

  1. Vælg "Brug mørke farver": Nogle skærme bruger mindre strøm, når de viser mørk baggrund.
  2. "Skjul medier" (billeder og video): Hvis du undlader at indlæse billeder og videoer, sparer du strøm, da mere datatrafik er lig med mere strøm.

Du kan altid ændre indstillingerne igen 😉

Se mere om bibliotekets arbejde med FN's 17 verdensmål

Brug mørke farver
Skjul medier