Odense Bibliotekerne

Lektørudtalelse

Forfatter : Marianne Agger

Anvendelse/målgruppe/niveau

Ny udgave af det let-gysende, klassiske eventyr af Asbjørnsen og Moe. Tekstmæssigt kan børn fra 3 år være med, men nogle skal nok være lidt ældre for at kapere den stygge trold, der har et fælt udseende. Skolelever på de mindste klassetrin kan selv læse den. Forsiden er opsigtsvækkende med de tre Bukke Bruse og trolden stillet op til kamp overfor hinanden

Beskrivelse

Poulsen er ikke ukendt i børnebiblioteket, da hun har illustreret og forfattet mange billedbøger. Denne gang har hun kastet sig over De tre Bukke Bruse, og det er hun sluppet godt fra. Billedsiden med kraftfulde og smukke akvarelmalerier udtrykker al den spænding og action, der er i historien. Samtidig er de rolige passager tegnet, så de er i overensstemmelse med den skiftende stemning. Tegningerne er på hvert opslag lavet i en ramme, som dyrene ofte stikker ud af, hvilket får dem til at føles tættere på læseren. Teksten er baseret på eventyret, og der er taget nogle friheder. Fx har jeg aldrig tidligere set en slutning med trolden, der spiser grøntsagssuppe. Teksten er knap så voldsom som den oprindelige, men der er stadig mange oplagte steder at lege med stemmen. Bagerst i bogen er der forslag til dialogisk læsning via nogle spørgsmål til teksten, tegningerne, svære ord, osv

Sammenligning

Gennem tiden er der kommet flere udgaver af eventyret. Senest i 2013 med en af Mette Jørgensen samt Rørviks sjove De tre bukke bruse i badeland

Samlet konklusion

Fin, gennemarbejdet udgave af højtlæsningsklassikeren med gode spørgsmål til børnene

Spar strøm og CO2

Når du bruger vores hjemmeside, kan du mindske strømforbrug og dermed CO2-udledning ved at gøre to ting:

  1. Vælg "Brug mørke farver": Nogle skærme bruger mindre strøm, når de viser mørk baggrund.
  2. "Skjul medier" (billeder og video): Hvis du undlader at indlæse billeder og videoer, sparer du strøm, da mere datatrafik er lig med mere strøm.

Du kan altid ændre indstillingerne igen 😉

Se mere om bibliotekets arbejde med FN's 17 verdensmål

Brug mørke farver
Skjul medier