Odense Bibliotekerne

Lektørudtalelse

Forfatter : Carsten Güllich-Nørby

Kort om bogen

Den historisk interesserede kommer helt tæt på kanonernes krudtrøg og forladegeværets kugler i denne fængslende beskrivelse af de blodige første kampe ved det, som blev dødsfælden Dannevirke i 1864

Beskrivelse

Historisk og dokumentarisk fortæller denne bog om det politiske og militære drama omkring forsvarsværket Dannevirke. Ved hjælp af bl.a. kortene i bogen, redegør forfatteren Claes Johansen, der også har skrevet romaner om krigen 1864, for alle større og mindre kamphandlinger. Bogen bygger ikke mindst på soldaternes egne beretninger fra begge sider af fronten ved Dannevirke. Samtidigt underbygger forfatteren det interessante faktum, at mens de velbeskrevne kampe ved Dybbøl og Als foregår mellem danske og preussiske soldater, så er det ved krigens første kampe ved Dannevirke i høj grad østrigske tropper, de danske soldater møder

Vurdering

Fremragende historisk formidling, der gør krigen 1864 og kampene omkring Dannevirke så levende som stemningskabende ord kan det. Kortene og andre illustrationer er bestemt også et stort plus

Andre bøger om samme emne

Det er i stil og emnevalg oplagt at sammenligne med Buk-Swientys populære bøger, hvor Claus Johansens bog emnemæssigt supplerer med sit fokus på krigens første kampe og forsvarsværket Dannevirke

Spar strøm og CO2

Når du bruger vores hjemmeside, kan du mindske strømforbrug og dermed CO2-udledning ved at gøre to ting:

  1. Vælg "Brug mørke farver": Nogle skærme bruger mindre strøm, når de viser mørk baggrund.
  2. "Skjul medier" (billeder og video): Hvis du undlader at indlæse billeder og videoer, sparer du strøm, da mere datatrafik er lig med mere strøm.

Du kan altid ændre indstillingerne igen 😉

Se mere om bibliotekets arbejde med FN's 17 verdensmål

Brug mørke farver
Skjul medier