Lektørudtalelse
Forfatter : Helle Laursen
Kort om bogen
Bogstaverne driller Michael. De tårner sig op og bliver til et helt bogstavbjerg, som han bestemmer sig for at bestige. Men kan Michael nå toppen og besejre bjerget og bogstaverne? For 6-12 år
Beskrivelse
Vi følger Michael i skolen, hvor han har rigtig svært ved at få at få styr på bogstaverne. For ham føles det ligeså vanskeligt som at bestige et bjerg. Han pakker sin rygsæk og begynder på den hårde tur op af bjerget. Lix 22. Bogen er indbundet, med illustrationer i sort/hvid
Vurdering
Debutanten Jesper Sehested Jensen har skrevet historien om Michael. Forfatteren er selv ordblind og man fornemmer tydeligt at han trækker på personlige erfaringer. For at være ordblind handler om mere end det ikke at kunne læse. Det handler også om selvtillid. Det er en udpræget brugsbog, der egner sig til højtlæsning. Bogens kvalitet er de mange spørgsmål som opfordrer til samtale og refleksion, mellem børn og forældre eller elever og underviser. Det er kun perifert berørt hvilke hjælpemidler man kan bruge når man er ordblind og det forklares ikke hvad en ordblindetest er eller hvordan den foretages
Andre bøger om samme emne
I guiden Skal jeg fortælle dig om ordblindhed?, om den ordblinde pige Sara er der råd til forældre og undervisere