Odense Bibliotekerne

Lektørudtalelse

Forfatter : Dorthe Grønbæk

Kort om bogen

Forstå hvilket stort univers et lille nyt barn fødes ind i. En historie om at være en del af noget større, som igen er en del af noget endnu større. Fra 4 år

Beskrivelse

Jonathan starter som et lille frø. Han fødes og bliver en del af en familie. Familien består af bedsteforældre, fætre og kusiner. Familien bor i et hus, som ligger på en vej med mange andre huse. Vejen er en del af et boligkvarter, som ligger i en større by, og byen ligger i Jylland, som ligger i Danmark. Forfatteren Inger Tobiasen har både skrevet og illustreret historien

Vurdering

Vellykket historie som på en fin og enkel måde forklarer, hvad det vil sige at være en del af noget større. Fortællemåden, hvor historien zoomer ud fra hus til boligkvarter til by og slutter med planet og universet, virker overskuelig, og læseren får langsomt og roligt udvidet sin horisont. Illustrationerne er holdt i varme jordfarver

Andre bøger om samme emne

I den smukke billedbog Her er vi ønsker forfatteren også at forklare et barn, hvad det er for en verden, vi lever i. I Én stor suppedas handler det om livet og jordens oprindelse

Spar strøm og CO2

Når du bruger vores hjemmeside, kan du mindske strømforbrug og dermed CO2-udledning ved at gøre to ting:

  1. Vælg "Brug mørke farver": Nogle skærme bruger mindre strøm, når de viser mørk baggrund.
  2. "Skjul medier" (billeder og video): Hvis du undlader at indlæse billeder og videoer, sparer du strøm, da mere datatrafik er lig med mere strøm.

Du kan altid ændre indstillingerne igen 😉

Se mere om bibliotekets arbejde med FN's 17 verdensmål

Brug mørke farver
Skjul medier