Odense Bibliotekerne

Lektørudtalelse

Forfatter : Marion Tirsgaard

Kort om bogen

En tabt fortand, en korrupt Tandfe og et par modige brødre, der kræver retfærdighed, er ingredienserne i denne sjove bog, der er velegnet til højtlæsning fra 7 år og til selvlæsning fra 10 år

Beskrivelse

Da Alf taber en fortand, får han kun sølle to kr. af Tandfeen. Det vil Alfs storebror Bjørn ikke finde sig i, og de beslutter sig for at opsøge Tandfeen og få de tyve kroner, som Af fortjener for sin tand. Med hjælp fra den gnavne tandlæge i opgangen og den tandløse pige, Holly, kommer brødrene på sporet af Tandfeen. En bedragerisk Tandfe, der bestemt ikke har i sinde at give Alf en tyver. Forfatteren debuterer med denne børnebog, der er 1. del i serien "Alf & Bjørn redder verden". Bogen har illustrationer

Vurdering

Man skal ikke ret langt ind i denne bog, før man er fan af de to brødre, Alf og Bjørn. Det er en sjov og velskrevet bog, der emmer af søskendekærlighed og masser af rablende påfund, som vil more både børn og voksne. Illustrationerne er fulde af stemning og giver kant til historien

Andre bøger om samme emne

Der er flere børnebøger, der har historier om Tandfeen som omdrejningspunkt fx Tiberius Tudefjæs nakker tandfeen og Hvidt og blidt & kridt, hvor Tandfeen heller ikke er helt så sød og blid, som man skulle tro

Spar strøm og CO2

Når du bruger vores hjemmeside, kan du mindske strømforbrug og dermed CO2-udledning ved at gøre to ting:

  1. Vælg "Brug mørke farver": Nogle skærme bruger mindre strøm, når de viser mørk baggrund.
  2. "Skjul medier" (billeder og video): Hvis du undlader at indlæse billeder og videoer, sparer du strøm, da mere datatrafik er lig med mere strøm.

Du kan altid ændre indstillingerne igen 😉

Se mere om bibliotekets arbejde med FN's 17 verdensmål

Brug mørke farver
Skjul medier