Odense Bibliotekerne

Lektørudtalelse

Forfatter : Elisabeth Bennetsen

Kort om bogen

Normalt er Theo en meget artig dreng. Måske for artig, for han er ikke ret god til at kunne sige nej. Men så en dag får han besøg. Samtalebilledbog om at kunne sætte grænser. Oplæsning mellem 4 og 6 år

Beskrivelse

En dag kommer der en mærkelig mand på besøg hjemme hos Theo. En mand, som kun kan sige nej. Nej til at spise morgenmad, nej til at gå i børnehave, nej til alt muligt, som Theo ellers gerne selv vil sige ja til. Det bliver en rigtig dum være-på-tværs-dag for Theo. Men så sker der noget mærkeligt. Theo begynder pludselig selv at kunne sige nej til ting, som det er godt at kunne sige nej til, som at gøre, hvad bøller siger, lukke dyr ud på vejen og køre med fremmede. Og til sidst er nej-manden helt væk, og det er Theo, som selv bestemmer, hvad han vil sige ja og nej til. Bogen er oprindelig tysk, hverken forfatter eller illustrator har været udgivet på dansk før

Vurdering

En pædagogisk billedbog om den nyttige morale, at det er godt at kunne sætte grænser og sommetider være i stand til at sige fra. Historien er fortalt lige ud af landevejen og sat ind i en genkendelig hverdagsramme, som også de naive og letaflæselige illustrationer støtter sig til

Andre bøger om samme emne

Billedbogen Nej, siger Nejnar handler om det samme; en fantasifigur hjælper et barn med at sige fra, her dog over for en ivrigt kyssende moster. Der findes også en del billedbøger, hvor ordet nej mere bruges i en trodssammenhæng

Spar strøm og CO2

Når du bruger vores hjemmeside, kan du mindske strømforbrug og dermed CO2-udledning ved at gøre to ting:

  1. Vælg "Brug mørke farver": Nogle skærme bruger mindre strøm, når de viser mørk baggrund.
  2. "Skjul medier" (billeder og video): Hvis du undlader at indlæse billeder og videoer, sparer du strøm, da mere datatrafik er lig med mere strøm.

Du kan altid ændre indstillingerne igen 😉

Se mere om bibliotekets arbejde med FN's 17 verdensmål

Brug mørke farver
Skjul medier