Odense Bibliotekerne

Lektørudtalelse

Forfatter : Louise Urban Andersen

Kort om bogen

Følg med på Samiras første dag i børnehaven og lær ord fra børnehavens hverdag. Bogen kan læses for alle børn på 2-5 år

Beskrivelse

Det er Samiras første dag i børnehave, og Emil, der allerede har gået i børnehave i et stykke tid, glæder sig til at vise Samira alt det, de skal lave. Vi følger de to børn ind i garderoben til mødet med pædagogen, Susanne, og de mange aktiviteter i børnehaven. Der er turen på legepladsen, frokost på stuen, toiletbesøg og luren på den lille madras. Derefter er det igen tid til leg, besøg i gymnastiksalen og musik i rundkreds. Derefter kommer mor og far, og første børnehavedag er vel overstået. På alle opslag er der rubrikker med 4-14 små bokse med en illustration af en ting, en bevægelse eller situation fra kapitlet, og under illustrationen er det beskrivende ord

Vurdering

En meget sød og positiv billedbog om den første dag i børnehave med mange nye indtryk. Oplæsning af bogen vil forberede det lille barn under 3 år på at starte i børnehave, og for de lidt større børn er det en god anledning til at tale om de ting, der er de samme i deres egen børnehave, men også om, hvordan hverdagen adskiller sig fra deres egen

Andre bøger om samme emne

Bogen minder om Vuggestuen Smørklattens allerførste ordbog og Laura skal i børnehave - sidstnævnte har dog ingen ordbogsfunktion, men fortællingen om at starte i børnehave er i centrum. Bogen er opbygget på samme måde som Her i naturen

Spar strøm og CO2

Når du bruger vores hjemmeside, kan du mindske strømforbrug og dermed CO2-udledning ved at gøre to ting:

  1. Vælg "Brug mørke farver": Nogle skærme bruger mindre strøm, når de viser mørk baggrund.
  2. "Skjul medier" (billeder og video): Hvis du undlader at indlæse billeder og videoer, sparer du strøm, da mere datatrafik er lig med mere strøm.

Du kan altid ændre indstillingerne igen 😉

Se mere om bibliotekets arbejde med FN's 17 verdensmål

Brug mørke farver
Skjul medier