Odense Bibliotekerne

Lektørudtalelse

Forfatter : Anders Christian Sivebæk

Kort om bogen

Flot bog om mange børn, der har forandret og forbedret verden, allerede tidligt i deres liv. Bladre- og faktabog for 8-12-årige

Beskrivelse

Mozart skrev symfonier som barn, Messi fik som dreng at vide, at han aldrig kom til at spille fodbold, og Greta Thunberg får børn fra hele verden til at pjække fra skole, for at få politikerne til at gøre noget for klimaet. Forfatteren har tidligere skrevet bøger om Rasmus Brohave og Master Fatman

Vurdering

Introduktioner og små faktabokse gør at bogen er let at bladre igennem, og finde en eller flere personer, man gerne vil vide mere om. Indholdsfortegnelsen viser med små piktogrammer de forskellige områder børnene er vilde indenfor. De enkelte artikler peger videre til yderlige søgning på nettet eller på biblioteket. Illustratoren Rasmus Juul er god til at ramme børnenes udseende og har en morsom streg. Han er bl.a. kendt for fx Det blæser, Molly!

Andre bøger om samme emne

Sidste år udkom Fantastiske seje kvinder der forandrede verden for de lidt yngre børn. I 2017 udkom Godnathistorier for rebelske piger. Her er dog både piger og drenge med

Spar strøm og CO2

Når du bruger vores hjemmeside, kan du mindske strømforbrug og dermed CO2-udledning ved at gøre to ting:

  1. Vælg "Brug mørke farver": Nogle skærme bruger mindre strøm, når de viser mørk baggrund.
  2. "Skjul medier" (billeder og video): Hvis du undlader at indlæse billeder og videoer, sparer du strøm, da mere datatrafik er lig med mere strøm.

Du kan altid ændre indstillingerne igen 😉

Se mere om bibliotekets arbejde med FN's 17 verdensmål

Brug mørke farver
Skjul medier