Odense Bibliotekerne

Lektørudtalelse

Forfatter : Therese Bjerre Ekman

Kort om bogen

Fortællinger om børns oplevelser med at være fattige i Danmark. Fra 10 år

Beskrivelse

Med udgangspunkt i forfatterens samtaler med 9 børn på 12-14 år, har han skrevet om deres oplevelser med at mangle penge derhjemme. Man klarer sig fx ved at spare rigtig meget, at skralde, samle flasker eller tigge. Vi hører bl.a. om en pige, der må lyve hver gang hun er inviteret til fødselsdag, fordi der ikke er råd til gaven, om en dreng der bor på asylcenter og oplever, at der ikke er mad nok til alle, og om en pige fra Rumænien som rejser herop med sin far og tigger, mens de bor på gaden i flere måneder i træk. Der er forskellige årsager til at de er kommet i den situation: nogle forældre er syge, der kan være misbrug eller de kan være ramt af ulykker. Nogle er flygtninge eller har meget hårde vilkår i deres eget land af andre grunde. Bogen er illustreret med stregtegninger

Vurdering

Bogen er velegnet til mellemtrinnet og op, fx som læsning i forbindelse med emnearbejde om socialt udsatte. Børnene er beskrevet med respekt og anonymiseret. Historierne er på 4-5 sider hver og dermed hurtigt læst. Illustrationerne er specielle, med tynde mennesker med meget store hoveder, hvor øjnene nærmest sidder i tindingerne

Andre bøger om samme emne

 Lortejul giver også et godt indblik i, hvordan det er at mangle penge og være et udsat barn. Forfatterens Venner imellem er en interviewbog der ligeledes giver indblik i forskellige børns vilkår

Spar strøm og CO2

Når du bruger vores hjemmeside, kan du mindske strømforbrug og dermed CO2-udledning ved at gøre to ting:

  1. Vælg "Brug mørke farver": Nogle skærme bruger mindre strøm, når de viser mørk baggrund.
  2. "Skjul medier" (billeder og video): Hvis du undlader at indlæse billeder og videoer, sparer du strøm, da mere datatrafik er lig med mere strøm.

Du kan altid ændre indstillingerne igen 😉

Se mere om bibliotekets arbejde med FN's 17 verdensmål

Brug mørke farver
Skjul medier