Odense Bibliotekerne

Lektørudtalelse

Forfatter : Bo Knudsen

Anvendelse/målgruppe/niveau

Pegebøger med kraftige papsider og klare farver. Fra ca. 1 år. Forsidernes smilende, rundhovede dreng i en kraftig streg signalerer indholdet

Beskrivelse

Begrebsindlæring i typisk flamsk stil. Helt enkle, naivistiske tegninger med klare farver og kraftig konturstreg. Her på hvid baggrund. Ingen egentlig handling, men med en logisk sammenhæng mellem opslagene. Fødselsdag: En dreng fylder 1 år. Ser på balloner og guirlander, får en pakke og puster lys ud. Mit tøj: En dreng får tøj på, underbukser, undertrøje, trøje, bukser, strømper og sko. En kort tekst i jeg-form, supplerer billederne. Kraftige, blanke papsider. Bag på bøgerne er en nøgle til forlagets alders- og emneangivelse. Alder vises med lokomotiv med vogne, fx: Ingen vogne = babyer, 1 vogn = fra 1 år, 2 vogne = fra 18 mdr. Emne vises med farver, fx: Gul = selvforståelse, rød = følelser, grøn = omverden. Bøgerne her er om dagligdagen (orange mærkning) for børn fra 1 år

Sammenligning

Det store fokus, der er på sprog- og begrebsindlæring i disse år, har medført en eksplosion i udbuddet af denne type bøger. Streg og stil er som i tegnerens tidligere bøger, bl.a. bøgerne om Noa og Nanna. Men også som Kathleen Amant, fx Hvad laver du baby? (2008/10) og Yves Got, fx Kaninus tøj (2004/48)

Samlet konklusion

Professionelle udgivelser der er lige så appellerende som tegnerens tidligere. Brugbare til begrebsindlæring fra ca. 1 år

Spar strøm og CO2

Når du bruger vores hjemmeside, kan du mindske strømforbrug og dermed CO2-udledning ved at gøre to ting:

  1. Vælg "Brug mørke farver": Nogle skærme bruger mindre strøm, når de viser mørk baggrund.
  2. "Skjul medier" (billeder og video): Hvis du undlader at indlæse billeder og videoer, sparer du strøm, da mere datatrafik er lig med mere strøm.

Du kan altid ændre indstillingerne igen 😉

Se mere om bibliotekets arbejde med FN's 17 verdensmål

Brug mørke farver
Skjul medier