Odense Bibliotekerne

Lektørudtalelse

Forfatter : Lone Rahbek Christensen

Anvendelse/målgruppe/niveau

Tre pegebøger for de 1-3-årige Hvor er min bamse?, Hvad er det for en lyd? og Hvem bevæger sig sådan?, som omhandler emnerne: forskellige materialer, lyde og bevægelser

Beskrivelse

De 3 kvadratiske pegebøger er lavet i kraftigt, coated pap, som kan holde til mange gennemlæsninger. Bøgerne er oprindeligt skrevet på irsk-gælisk af forfatter Tadhg Mac Dhonnagain og illustrator Steve Simpson, som ikke tidligere har udgivet titler på dansk. Bøgerne handler om tigeren Tommy og hunden Lilo. I Hvor er min bamse? kan Tommy ikke finde sin bamse og beder Lilo om hjælp. Tommy giver en enkelt beskrivelse af bamsens materiale ad gangen (rød, blød o.s.v), men først tilsidst finder Lilo den rigtige. I Hvad er det for en lyd? hører Tommy forskellige lyde og undersøger, hvor de kommer fra (fx hund og brandbil). I Hvem bevæger sig sådan? er Tommy med sin mor i zoo, og de ser dyr, der bevæger sig på en bestemt måde (fx hopper og svømmer) og man ser derefter, hvilket dyr, det er. Barnet kan ved de sidste 2 bøger gætte med på, hvad Tommy hører og ser. Teksterne er korte og enkle. Illustrationerne er farverige, enkle og charmerende, men i en lidt gammeldags stil

Sammenligning

Der findes en del andre pegebøger, hvor tilhørerne kan være med til at gætte dyr, lyde eller andre ting, fx Anna Grandt-Nielsens nye serie med bl.a. Kan du gætte hvem jeg er? (2012)

Samlet konklusion

De 3 indbydende pegebøger vil givetvis blive populære blandt de yngste børn og deres forældre, men bidrager ikke med noget nyt til genren

Spar strøm og CO2

Når du bruger vores hjemmeside, kan du mindske strømforbrug og dermed CO2-udledning ved at gøre to ting:

  1. Vælg "Brug mørke farver": Nogle skærme bruger mindre strøm, når de viser mørk baggrund.
  2. "Skjul medier" (billeder og video): Hvis du undlader at indlæse billeder og videoer, sparer du strøm, da mere datatrafik er lig med mere strøm.

Du kan altid ændre indstillingerne igen 😉

Se mere om bibliotekets arbejde med FN's 17 verdensmål

Brug mørke farver
Skjul medier