Odense Bibliotekerne

Lektørudtalelse

Forfatter : Maria Sjøblom

Anvendelse/målgruppe/niveau

Nye pegebøger til de yngste fra 1-3 år. Bøgerne kan bruges derhjemme til små hyggestunder, men bestemt også i vuggestuen og dagplejen

Beskrivelse

Her kommer 2 nye bind i serien om "Lille Mus", som nu består af 6 bind med små historier om den lille søde mus i forskellige hverdagsagtige situationer. I Lille Mus på værksted går bilen i stå og musen ringer efter sin ven, frøen og hans kranbil. Bilen kommer på værksted og bliver repareret og så giver musen en is til den hjælpsomme frø. Lille Mus og jordbærtyven handler om musen, der skræmmer en sulten fugl væk med trommer og et fugleskræmsel. Men fuglen sidder stadig på lur i træet. Handlingen svarer til målgruppens forståelsesramme og den danske, meget produktive Rina Dahlerups genkendelige, naive streg fungerer rigtigt fint til fælles billedlæsning. Farverne er klare og bløde og gør at bogen virker tiltalende og imødekommende for både drenge og piger

Sammenligning

Bøgerne lægger sig tæt op af forfatterens øvrige udgivelser. Indholdsmæssigt kan serien sammenlignes med Pauline Ouds bøger om Mille og Mulle, som dog har lidt mere kød på figurer og handling

Samlet konklusion

Fine bøger til pegebogskrybben af god kvalitet og som svarer til målgruppens niveau

Spar strøm og CO2

Når du bruger vores hjemmeside, kan du mindske strømforbrug og dermed CO2-udledning ved at gøre to ting:

  1. Vælg "Brug mørke farver": Nogle skærme bruger mindre strøm, når de viser mørk baggrund.
  2. "Skjul medier" (billeder og video): Hvis du undlader at indlæse billeder og videoer, sparer du strøm, da mere datatrafik er lig med mere strøm.

Du kan altid ændre indstillingerne igen 😉

Se mere om bibliotekets arbejde med FN's 17 verdensmål

Brug mørke farver
Skjul medier