Odense Bibliotekerne

Lektørudtalelse

Forfatter : Henriette Olesen

Kort om bogen

2 skønne billedbøger om den lille panda Tju, som besøger stranden, og han skal starte i skole. Bøgerne er gode til børn fra ca. 3 år

Beskrivelse

I "Panda Tju på stranden" ser vi, hvad der kan ske, når Panda Tju nyser. Han tager til stranden med sin far og mor. Der er mange på stranden, og pludselig kan Panda Tju mærke, at det klør i næsen, og et kæmpe nys kommer ud. Han blæser et helt hul i havet, og nu kan havets dyr ikke svømme rundt mere. Det må fikses igen, men hvordan får de Panda Tju til at nyse. I "Panda Tju i skole" skal den lille panda starte i skole, han er lidt nervøs, for hvad nu hvis de andre børn ikke kan lide ham? Alle børnene fortæller hver især om, hvad de er gode til og kan lide. Da turen kommer til Panda, nyser han et kæmpe nys, og siger at det er det, han kan. Det blev en god dag i skole. Bøgerne er i et kvadratisk format, og illustrationerne er holdt i klare farver og er meget detaljerede

Vurdering

Børnene vil elske disse bøger og især den lille nuttede Panda Tju. Der er masser af varme og humor i den små fortællinger, som de sagtens vil kunne se sig selv i. Bøgerne kan også bruges til snakke om hvem man er, og hvad man er god til. De flotte illustrationer har mange detaljer, så der er nok at kigge på, mens man lytter

Andre bøger om samme emne

Andre bøger om skolestart er En nuttet tyr og Man må ikke spise sine klassekammerater

Spar strøm og CO2

Når du bruger vores hjemmeside, kan du mindske strømforbrug og dermed CO2-udledning ved at gøre to ting:

  1. Vælg "Brug mørke farver": Nogle skærme bruger mindre strøm, når de viser mørk baggrund.
  2. "Skjul medier" (billeder og video): Hvis du undlader at indlæse billeder og videoer, sparer du strøm, da mere datatrafik er lig med mere strøm.

Du kan altid ændre indstillingerne igen 😉

Se mere om bibliotekets arbejde med FN's 17 verdensmål

Brug mørke farver
Skjul medier