Odense Bibliotekerne

Lektørudtalelse

Forfatter : Dorthe Grønbæk

Kort om bogen

Billy kan bygge de vildeste bygninger, og Sally får ideer til de sejeste opfindelser. To billedbøger på vers. Fra 4 år

Beskrivelse

I "Billy Beck arkitekt" er Billy god til at bygge broer, templer, moskeer og kirker. Han kan bygge af bleer, frugter og sand, og han bygger de ting, som er smukke. Hans forældre synes, han er dygtig, men han har en lærer, som ikke er glad for ny arkitektur. I "Seje Sally ingeniør" er det Sally, som bygger sine opfindelser af ting, som hun finder på sin vej. Hun opfinder til sin familie, men ikke alle ideer er lige gode. En dag kommer mormor på besøg, og hun drømmer om at flyve i et fly, og tror på Sallys evner. Illustrator er kendt fra andre billedbøger på dansk fx Kokken og kongen. Forfatteren er ny i dansk sammenhæng. Lotte Salling har gendigtet bogens vers, og begge bøger har ligget på New York Times' bestsellerliste

Vurdering

Skønne mundrette rim og flotte inspirerende illustrationer, med mange sjove detaljer at kigge på. Kraftig papirkvalitet og lækkert layout. Vil stimulere fantasien og kreativiteten

Andre bøger om samme emne

 Kalle og Palles sære opfindelser gennem tiderne præsenterer os for 14 sære opfindelser og i Bikse & Fikse - verdens bedste opfindelse opfinder Bikse ting sammen med sin opfinderfugl. Den mest vidunderlige ting handler også om kreativitet og om at ville bygge noget

Spar strøm og CO2

Når du bruger vores hjemmeside, kan du mindske strømforbrug og dermed CO2-udledning ved at gøre to ting:

  1. Vælg "Brug mørke farver": Nogle skærme bruger mindre strøm, når de viser mørk baggrund.
  2. "Skjul medier" (billeder og video): Hvis du undlader at indlæse billeder og videoer, sparer du strøm, da mere datatrafik er lig med mere strøm.

Du kan altid ændre indstillingerne igen 😉

Se mere om bibliotekets arbejde med FN's 17 verdensmål

Brug mørke farver
Skjul medier