Odense Bibliotekerne

Lektørudtalelse

Forfatter : Dorthe Grønbæk

Kort om bogen

Lyd er usynlig, og der findes mange forskellige lyde i vores hverdag. Lyde fra instrumenter kan sættes sammen til musik, og menneskets stemme er også et instrument. Med stemmen laver vi sang og kommunikerer med hinanden. Billedbog for 5-7-årige

Beskrivelse

I "Jeg ser det" forklares hvad det vil sige at se. Øjets opbygning, farverne vi opfatter med øjnene, hvordan vi kigger på hinanden og opfatter andre ansigters mimik og de mange symboler, som hjælper mennesker med at orientere sig. Nogle har brug for briller, og andre har helt mistet synet. I "Højlydt, stille, hviskende" forklares lyd. Lyd er usynlig og kan være stille eller larmende. Mennesker søger efter harmoni i lydene, og heraf opstår musik. Menneskets stemme kan skabe musik og bruges også til kommunikation. Bøgerne er oversat fra ukrainsk og har i 2018 modtaget "Bologna Ragazzi Award" for bedste faglitterære værk til børn. Forfatterparret er nye i dansk sammenhæng

Vurdering

To flotte fagbøger af høj kunstnerisk og boghåndværksmæssig kvalitet. Bøgerne har en filosofisk og nærmest poetisk tilgang til emnet. Illustrationerne er holdt i de samme neonfarvede nuancer, som præger begge forsider, og de supplerer teksten helt fantastisk. Giver læseren en æstetisk læseoplevelse såvel som viden om emnet

Andre bøger om samme emne

Serien "Hvad er - ?" formidler videnskabelige emner i børnehøjde og Hvad er lyd? handler om lyd og Hvad er lys? handler om lys. Sammen om sanserne lægger op til snak om alle sanser. Alle dog i skønlitterær form

Spar strøm og CO2

Når du bruger vores hjemmeside, kan du mindske strømforbrug og dermed CO2-udledning ved at gøre to ting:

  1. Vælg "Brug mørke farver": Nogle skærme bruger mindre strøm, når de viser mørk baggrund.
  2. "Skjul medier" (billeder og video): Hvis du undlader at indlæse billeder og videoer, sparer du strøm, da mere datatrafik er lig med mere strøm.

Du kan altid ændre indstillingerne igen 😉

Se mere om bibliotekets arbejde med FN's 17 verdensmål

Brug mørke farver
Skjul medier