Odense Bibliotekerne

Lektørudtalelse

Forfatter : Carsten Güllich-Nørby

Kort om bogen

Forfatteren blev sygemeldt som socialrådgiver efter et uheldigt piskesmæld. Hun fortæller her sin historie, og guider samtidig andre sygemeldte, der er fanget i systemet som blot endnu et nummer på det lokale jobcenter. Oplagt til både sygemeldte og til professionelle fx socialrådgivere

Beskrivelse

"Jeg har taget omvejen - for at vise dig genvejen". Sådan indleder Marianne Stein sin bog, hvor hun først fortæller sin egen historie. Herefter følger overskrifter som "Velfærd under pres. Er det dét vi kaldet et velfærdssamfund?" og "Velfærdssamfundet griber dig ikke. Så ta' lederskab i Den Gule Førertrøje." Med referencen til cykelsporten følger 9 etaper, hvor forfatteren redegør for en lang række problemstillinger du møder som sygemeldt. Hver problemstilling er et mix af teori og en case. Her er fx gode råd om den lovgivning du møder, om dialog og kommunikation, om den rådgivning du kan få som sygemeldt, om status, kontakter og netværk. Nogle cases er med navngivne personer, mens andre er anonyme. Marianne Stein arbejder nu igen som socialrådgiver. Det er hendes første bog

Vurdering

Velskrevet og tankevækkende læsning. Det er en barsk virkelighed, som møder dig som sygemeldt. Det kan ingen være i tvivl om efter have læst denne modige bog, som med eksemplets magt giver nødvendige viden og redskaber til sygemeldte

Andre bøger om samme emne

En anden bog om at være endnu et nummer i det danske socialsystem er fx Blot en borger

Spar strøm og CO2

Når du bruger vores hjemmeside, kan du mindske strømforbrug og dermed CO2-udledning ved at gøre to ting:

  1. Vælg "Brug mørke farver": Nogle skærme bruger mindre strøm, når de viser mørk baggrund.
  2. "Skjul medier" (billeder og video): Hvis du undlader at indlæse billeder og videoer, sparer du strøm, da mere datatrafik er lig med mere strøm.

Du kan altid ændre indstillingerne igen 😉

Se mere om bibliotekets arbejde med FN's 17 verdensmål

Brug mørke farver
Skjul medier